BBC dækkede over journalists beskidte kneb for at få Diana-interview
For 26 år siden lavede journalisten Martin Bashir et legendarisk interview med Prinsesse Diana - men måden han fik interviewet i stand på, foregik med beskidte tricks.
Det viser en ny rapport, hvor Lord Dyson, der står i spidsen for undersøgelsen, konkluderer, at BBC "manglede de høje standarder for integritet og gennemsigtighed, som er deres kendetegn" ifølge BBC.
Rapporten viser, at Martin Bashir viste forfalskede dokumenter til Dianas bror, Earl Spencer, for at vinde hans tillid og introducerede ham til prinsessen.
Artiklen fortsætter under billedet...
Foto: MEGA
- Selvom rapporten viser, at Diana, prinsesse af Wales, var med på ideen om et interview med BBC, står det klart, at processen for at få interviewet i hus var under lavmålet i forhold til, hvad folk seerne kunne forvente. Det er vi meget kede af. Lord Dyson har identificeret klare fejl, siger generaldirektør i BBC, Tim Davie.
Interviewet med prinsesse Diana var et kæmpe scoop for BBC.
Det var første gang, at en fra den royale familie havde talt så åbent om sit liv og om sit ulykkelige ægteskab med prins Charles, deres affærer og hendes spiseforstyrrelse.
Interviewet er blandt andet kendt for, at Diana sagde den berømte sætning:
Artiklen fortsætter under billedet...
Foto: MEGA
- Der var tre personer i vores ægteskab, hvor hun hentydede til prins Charles' utroskab.
Men siden interviewet har Dianas bror, Earl Spencer, påstået, at Martin Bashir løj for at få det i stand.
Tidligere på ugen stoppede Martin Bashir på BBC på grund af helbredsproblemer.