Fans raser over Matthew Perrys nye projekt
Selv om det er 17 år siden, at sidste afsnit løb over skærmen, er ”Venner” stadig én af de mest populære serier i verden.
Og i denne uge er de seks venner fra New York endda endnu mere populære, for her frigives det længe ventede genforeningsafsnit på HBO.
Artiklen fortsætter under billedet...
Phoebe, Monica, Chandler og Rachel i det afsnit, hvor Chandler og Monica bliver gift. Foto: MEGA
I den forbindelse har skuespillerne den seneste tid reklameret for det kommende show på de sociale medier – og Matthew Perry, der som bekendt spillede rollen som ”funny guy” Chandler, er ingen undtagelse.
Det er dog ikke alle, der er lige imponerede over den 51-årige stjernes seneste reklamefremstød. Her han har på Twitter delt billeder af en t-shirt, som han sælger via hjemmesiden represent.com.
På t-shirten står der ”Could I Be Any More Vaccinated?” – og det er netop dé ord, som er faldet flere for brystet.
Artiklen fortsætter under opslaget...
Flere mener nemlig ikke, at Matthew Perry burde bruge sin rolle som Chandler i ”Venner” på at udtale sig om coronasituationen og det vaccinationsprogram, der lige nu kører over det meste af verden.
Flere har derfor ytret deres utilfreds på det sociale medie.
Artiklen fortsætter under opslaget...
I genforeningsafsnittet, der frigives torsdag, vil seriens stjerner Matthew Perry, Jennifer Aniston, Courteney Cox, Lisa Kudrow, Matt LeBlanc og David Schwimmer mødes for at tale om den ikoniske serie.
I spidsen for det længe ventede genforeningsafsnit står den britiske tv-vært James Corden.
Det har dog også affødt kritik, at man har valgt netop ham til at styre slagets gang.
[node:aller-poll]