Portræt af Frederik: Kronprinsen der ikke ville være konge

Hvordan finder man lyset og livslysten, når man ser sit liv blive slukket?

Hvordan finder man sig selv på en livsvej, man ikke selv har valgt? Kan man finde vej? Kan man finde i mål, hvis der da er et mål?

Det var disse store spørgsmål, som en ung kronprins Frederik måtte forholde sig til, da han 26. maj 1986 vågnede op til sin 18 års fødselsdag.

Traditionen tro blev kongehusets kommende regent fejret med manér, men hovedpersonen selv ønskede blot at kravle i et musehul og forsvinde langt, langt væk.

Han blev vækket af syngepiger i netstrømper, bjørneskindshuer og uniformsjakker, der sang ”En lille hilsen fra alle Danmarks pi’r”.

Han deltog i sit første statsrådsmøde, og til aftenens gallamiddag bar den unge kronprins for første gang Elefantordenens lyseblå bånd.

Det var med andre ord en fødselsdag, som de færreste 18 år får – eller slet og ret ønsker.

Som kronprins Frederik selv udtrykker det i dokumentaren ”Min vej”:

- Jeg så mit liv blive slukket, og at jeg pludselig skulle til at opføre mig som en fuldblodsvoksen. Det var meget ubehageligt. Samtidigt var der ikke så mange, der kunne fortælle mig, hvad det egentlig gik ud på.

I dag har kronprins Frederik dog rystet frygten for fremtiden af sig.

Takket været en stålfast vilje til at kæmpe og finde sig selv i de mest ekstreme situationer – og takket været den urokkelige kærlighed til Mary – er Danmarks kronprins nu klædt på til sin kommende rolle.

SE og HØR fortæller her historien om den lille kronprins, der ikke ville være konge.

Artiklen fortsætter under billedet...

Frederik sammen med sin bror Joachim og forældrene. Foto: Aller Media

Kronprins Frederik er omkring ti-tolv år gammel, da det for alvor går op for ham, at han ikke er som sine kammerater. Og at hans fremtid er besluttet og bestemt, om han vil det eller ej.

En påskedag får lillebror Joachim fortalt, at han en dag skal arve Schackenborg Slot i Sønderjylland. Det får naturligt nok Frederik til at undres, for hvad skal han så have?

Joachim svarer bramfrit, ”Du skal have hele resten”.

En stor mundfuld at høre for en lille dreng, der mest af alt bare gerne vil være sig selv. Som Frederik selv udtrykker det i dag:

- Dét at være udpeget på forhånd til at skulle overtage et land en dag og en trone, det virkede lidt mystisk på mig. Det gik op for mig, da jeg var en 10-12 år gammel. De år var der noget, der ikke var som de andre klassekammerater og venner man havde. Du er lidt anderledes end de andre. Det skulle jeg lige finde en modus vivendi på.

Frederik vil bare gerne være som de andre drenge, spille fodbold og lege. Men han kan mærke, at noget i hans familie er anderledes. Der bliver talt med store ord, opdragelsen er streng – men forklaringerne få.

I dag ærgrer Frederik sig over, at hans forældre ikke gjorde mere ud af at klæde ham på til fremtiden – og afmystificere dét at være særlig og udvalgt til noget særligt.

- De var ligesom beklemte, tøvende og kunne ikke rigtig finde ud af at fortælle det til os. Det var et stort minus. Det gjorde mig usikker og til tider sky og kejtet, og senere jeg fik så slag for det i pressen, fordi jeg opførte mig mærkeligt, som Frederik selv fortæller i portrætbogen ”Under Bjælken”.

PIGERNES FIDDE KRYDS

Frygten for fremtiden kulminerer på hans 18 års fødselsdag. Han bliver fejret på kongelig vis, men er slet ikke glad for fejringen og opmærksomheden.

Det eneste, han i dag husker med glæde fra dagen, er da han fik overrakt nøglerne til en splinterny Volvo 480 ES.

Den unge kronprins føler sig fremmed, naiv og uerfaren i forhold til sine gymnasievenner på Øregård Gymnasium, der lever i en verden, han slet ikke kender.

Før han fylder 18 år, kan han ikke tage med vennerne på diskotek eller bar.

Det tillader forældrene slet og ret ikke. Han føler sig udenfor og som tilskuer til et liv, han hellere vil leve.

Da han bliver interviewet på tennisbanen i anledning af sin store dag, bliver han spurgt ind til, hvordan han har det med de mange officielle pligter, der nu venter.

18-årige Frederik svarer tøvende og genert:

- Det må jeg jo finde mig i. Jeg tror nok, jeg lærer at leve med det.

Alligevel er der noget ved dagen, der gør Frederik glad.

Nu er han endelig myndig, og dét åbner døre – også selv om han ikke kan åbne alle de døre, han måtte ønske.

- Mit liv startede, da jeg blev atten. Sådan har jeg altid følt det, som Frederik selv udtrykker det i bogen ”Under Bjælken”.

Artiklen fortsætter under billedet...

På ferie på Chateau de Cayx i Frankrig i sommeren 1986 med studenterhuen godt placeret. Foto: Aller Media

Årsagen skyldes især, at Frederik har sparket døren ind til en verden, hvor han føler sig hjemme, hvor han føler sig set og hørt og som en del af et fællesskab.

Han har sagt ja til tolv måneders frivillig tjeneste i Livgarden, og derefter bliver det sergentskolen i Sønderborg og løjtnantskolen i Oksbøl.

Frederik ser et lyspunkt og et liv inden for militæret.

Opholdet i Sønderborg bliver et møde med virkeligheden og ”det normale” – trods mantraet ”kæft, trit og retning”.

Når han ikke løber i geledder, bruges tiden på Havne-Grillen hos Helga og Bent og på diskotek Zanzibar torsdag aften, hvor tøserne flokkes om ham og de andre sergentaspiranter.

På forhånd har den unge kronprins bedt om at blive behandlet på lige fod med de andre sergentelever, og sådan bliver det.

Frederik får kælenavnet ”Fidde Kryds”, og særligt de unge sønderjyske tøser ser frem til at møde Fidde Kryds på Zanzibar.

”Han æ’ fan’me et godt hak”, som de udtrykker det ifølge BT i januar 1987.

ULYKKEN

Frederik lever med fuld fart på – og træder gerne hårdt i pedalerne både billedligt og bogstaveligt.

Det er dog lillebror Joachim, der sidder bag rattet, da det royale søskendepar forulykker en augustdag i 1988 i Cahors.

Bilen skrider ud i rabatten, rammer et træ, så et til, før den slår en kolbøtte og til sidst lander på taget.

Frederik og vennen Peter Heering bliver begge slynget ud af bilen, mens Joachim og den anden ven, Anders Moltke-Leth, sidder fastspændt tilbage i den forulykkede grå Peugeot 205.

Frederiks møde med bagruden efterlader ham med et kæmpe sår i baghovedet og et brækket kraveben.

Begge brødre må dagen efter brødebetynget siddet flankeret af forældrene under et pressemøde på vinslottet i Frankrig.

Artiklen fortsætter under billedet...

Bilen var totalskadet - og de to brødre måtte stå skoleret foran forældrene og pressen. Foto: Aller Media

Ulykken giver stof til eftertanke hos 20-årige Frederik:

- I tiden lige efter bilulykken tænkte jeg: ”Okay, det her er måske et udtryk for, at jeg på det seneste har levet lidt for stærkt”, for nu at bruge det udtryk. Alt gik jo bare derudaf, man var ung, lige blevet løjtnant og følte sig udødelig, ikke? Men der var også en eller anden stemme et sted, som sagde: Nu skal du lige passe på”!

En ung Frederik beslutter sig for at læse statskundskab i Aarhus. Smilets by bringer også smilet frem hos Frederik, der føler sig hjemme i den store – men hjertevarme og familiære – jyske by.

- Det var det frie liv, som var så tiltalende i Aarhus. Det, at man bare var sin egen herre. Jeg følte virkelig byen som et fristed i forhold til København, og selvfølgelig var det også rart at være væk fra mine forældre og hele huset dér, siger Frederik i dag i portrætbogen ”Under Bjælken”.

Militærkarrieren er lagt på hylden for en stund til fordel for studiebøger og lektier. Men trangen til at bruge sin krop – og ikke bare hovedet – bliver igen vakt til live hos en ung Frederik.

Han får øjnene op for langdistanceløb og hopper gerne i løbeskoene, når han kan komme til det.

Han planlægger at gennemføre de 42,195 kilometer, men må lægge drømmen på hylden efter en skæbnesvanger nytårsnat, hvor en vild Frederik igen havner på forsiderne af landets aviser i 1992.

Det nye år er ikke engang to timer gammel, da Frederik kommer ”galt” afsted.

Han fejrer nytår i København med kæresten Malou. I Niels Hemmingsen Gade i hjertet af København sætter de sig ind i bilen, trætte og spirituspåvirkede. 22-årige Malou har ikke kørekort, men sidder bag rattet denne nytårsnat, og hun når at trille 18 meter, før at betjente får stoppet køreturen.

Sprit-turen bliver enden på forholdet – og begyndelsen på en hed debat om Frederiks fremtid. Bør han blive landets kommende konge, så uansvarlig som han er?, spørger mange.

Frederik husker bestemt kritikken af ham:

- Det var da ikke den fedeste tid månederne derefter. Jeg var ikke spor stolt og følte jo bare, hver hang jeg kørte gennem land og by i min bil, at alle, jeg passerede, kunne pege ud, at det var mig, der kom dér. Det gjorde de så alligevel ikke, men det var sådan, jeg følte det. Det var ikke så meget spørgsmålet om konge eller ej – mere det, at jeg ikke kunne svare igen på kritikken. Der var så heller ikke så meget at svare igen på, fordi det var noget rigtig lort, man havde lavet, ikke?, lyder det spørgende fra Frederik i bogen ”Under Bjælken”.

Det bliver dog samme år, at han gennemfører sit første maraton.

Og det bliver på mange måder også de 42,195 kilometer, der bringer Frederik ud af shitstormen og tilbage i danskernes hjerter.

Han løber det i tiden i fantomtiden 3 timer 22 minutter og 53 sekunder, og han bliver hyldet af både folket og pressen. To uger senere holder en 24-årig Frederik talen til forældrenes sølvbryllup, hvor han siger de nu så berømte ord:

- Papa, man siger, at den man elsker, tugter man. Vi tvivlede aldrig på din kærlighed. Til tider var den måske lidt overvældende, måske også lidt tilfældig.

I talen sætter kronprinsen for første gang rigtig ord på, at barndommen var hård og svær.

I dag siger Frederik følgende om de nu så berømte ord:

- Det siger jeg ikke for at udlevere ham, for det var der jo ikke noget dårligt i, tværtimod, det var den rigtige bemærkning.

EN FRØ FINDER HJEM

Det er efter statskundskabsstudiet, at Frederik for alvor bliver udfordret og finder sig selv og sit værd.

I efteråret 1994 melder han sig til optagelsesprøven til Søværnets Frømandskorps: En uddannelse på ni måneder, der ikke er for de sarte sjæle.

Arbejdsugerne er gerne 80 timer, og du bliver presset til det alleryderste og ikke kun fysisk. Du er konstant under et mentalt pres, fordi du ikke får søvn og mad nok. Efter at have løbet maraton en weekend kan du sagtens blive sat ud på en øde ø uden mad om mandagen i en uge.

En helt normal øvelse kan være at svømme 50 meter bundet på hænder og fødder eller marchere 120 kilometer fuldt udrustet på ryggen.

Kun de allerstærkeste står tilbage efter ni måneder.

Artiklen fortsætter under billedet...

Kronprins Frederik klarer som en af de få de ni måneder, det tog at blive Frømand. Foto: Aller Media

Frederik har et stort ønske om at bevise noget over for sig selv, bevise at han kan nå egne mål og ikke bare er én, der bliver båret gennem livet.

- I begyndelsen sagde jeg jo ligesom til mig selv, at det dér, det kunne jeg ikke. Det var bare noget, man kunne drømme om, ikke noget, der kunne ske i virkeligheden, vel? Jeg lå virkelig under for min daværende usikkerhed og de spørgsmål, jeg gik og tumlede med: Hvor var jeg egentlig på vej hen? Hvor meget kunne jeg? Og især, hvor meget kunne jeg ikke?

Frederik – eller Pingo som han bliver døbt – er hårdhudet, og han gennemfører sammen med en håndfuld andre de ni måneder med hård fysisk og mental træning.

I dag er Frederik ikke i tvivl om, at tiden som Frømand både hærdede og modnede ham. Som han fortæller i TV 2-dokumentaren ”Min vej”:

- Tingene blev bare meget lettere i virkeligheden. Det modner én enormt, og det hærdede mig både fysisk, men bestemt også mentalt til det hverv, jeg skal varetage engang. Jeg kan godt, hvis det kræves af mig.

Frederik forbliver Pingo i tre år, og han indgår i en underenhed af frømænd, der træner hårdt hele tiden og ofte er på øvelser i ind- og udland.

I 1998 bliver der brug for en officersuddannet på ledelsesgangen i frømandskorpsets hovedsæde i Kongsøre, og Pingo slår til.

Han nyder at have et ”rigtigt arbejde”, der består af daglige løbeture og beslutninger ved skrivebordet.

PINGU MØDER KÆNGU

Få år efter banker den ægte kærlighed på takket været et ”sammensurium af skæbne”, som Frederik selv kalder det.

Han er landet i Sydney i forbindelse med OL-stævnet, og dagen efter åbningsfesten - 16. september 2000 - fejer han jetlag og træthed til side for at feste med vennerne på en ny og trendy restaurant og bar kaldet ”Slip Inn”.

Frederik og brormand Joachim slår sig ned ved et bord, hvor der sidder en håndfuld andre – blandt andet en mørkhåret skønhed ved navn Mary.

- Vi var sådan lidt overstadige og overtrætte, min bror og jeg. Han sad og underholdt Mary med, at han var OL-deltagere, samtidigt med at vi røg en masse smøger, husker Frederik.

Jetlagen og trætheden er alligevel så stor, at Frederik vil hjem, men ikke før at han er blevet opfordret til en hurtig dans med den smilende Mary.

Dansen og den efterfølgende snak går så godt, at Frederiks træthed forsvinder som dug for solen, og sammen med Mary fortsætter han til en anden natklub – og inden aftenen er omme, lover de hinanden at holde kontakten og lære hinanden endnu bedre at kende.

Mary fortæller, hvordan hun ikke havde turde håbe på, at denne "kommende konge" ville kontakte hende igen, men dagen efter dansen og den timelange snak, ringede han og lagde en besked på hendes telefon.

- Jeg prøvede at ringe tilbage kort efter, men en stemme i telefonen sagde, at nummeret ikke eksisterede. Et øjeblik gik jeg i panik, fordi jeg ikke kunne komme igennem, og forestillede mig, at han måske tænkte: "Well, hun har ikke lyst til at ringe tilbage!", fortæller Mary, der ikke kunne huske, hvem der fik fat i hvem.

Men de fik fat i hinanden, og selv over telefonen, stod der gnister.

- Jeg var bjergtaget. Han slog virkelig benene væk under mig denne flotte mand, som også virkede flot indeni – positiv og humoristisk, erfaren og berejst, husker Mary.

Parret holder kontakten via lange telefonsnakke og e-mails – og kærligheden mellem dem blomstrer trods en afstand på over 16.000 kilometer.

Den pressesky kronprins gør en dyd ud af at passe på sin udkårne. Han håber, at de kan få fred fra pressen til at skabe deres egen tosomhed – væk fra kameraernes linse.

De holder tre lange ferier sammen i 2001, to i Australien og én i Sydeuropa.

- Det var jo ikke bare forelskelse, men lige så meget følelsen af at have mødt en soul mate (...) For mig var der bare noget uforklarligt tiltrækkende over hende. Først og fremmest et meget roligt væsen, og så måden, hun bevægede sig på, hendes mørke stemme, som var utrolig fascinerende, husker Frederik.

Artiklen fortsætter under billedet...

Mary fotograferet under sin dimission fra University of Tasmania i 1995. Hun fik en bachelorgrad i jura og handel. Foto: Aller Media

Pressen har stadig ikke fået nys om denne Mary Donaldson, der har smeltet Frederiks hjerte.

Først i efteråret 2001 får pressen endelig færten af denne helt specielle kvinde, som et halvt år senere – i sommeren 2002 – rykker til Danmark, får lejlighed på Langelinie og job som projektkonsulent i Microsoft.

Det nyforelskede par gør stadig meget for at holde deres kærlighed hemmelig – først 13. januar 2003 omtaler kronprinsen Mary som 'min kæreste'. Det sker til et pressemøde i byen Hobart, hovedstaden i Tasmanien, hvor Mary er født og opvokset.

Artiklen fortsætter under billedet...

19. januar 2003 kysser Frederik for første gang Mary Donaldson offentligt. Mary bliver dermed den første kæreste, kronprinsen kysser i fuld offentlighed. Foto: Aller Media

Seks dage senere serverer kronprinsen et ordentligt smækkys til sin kæreste på en kaj i Tasmanien – og hele det danske og tasmanske folk er ikke længere i tvivl: Frederik og Mary ER smaskforelskede.

Samme år kan parret også afsløre, at de er blevet forlovet. Det sker 8. oktober 2003 på et pressemøde, hvor australske Mary for første gang også henvender sig til det danske folk – på dansk vel at mærke.

- I dag er en meget spændende dag, så jeg er sikker på, at I kan forstå, at jeg er en lille smule nervøs, siger Mary på flot dansk til pressemødet.

Hun fortæller ikke, hvordan hendes prins havde sat ring på hendes finger.

Det afslører hun først flere år senere. Forlovelsen fandt sted under en romantisk ferie til Rom: Frederik vil gå en tur, og han vil op til et ganske særligt udsigtssted i byen. Men da de ankommer til stedet, er der mange mennesker, og så vil han pludseligt et andet sted hen. Mary følger trop og mærker, at hendes kæreste er "underlig distræt". De har gået så længe, at mørket er ved at falde på.

- Og så lige i en af vendingerne i alléen lå der en lillebitte gammel kirke. Her ville Frederik gerne lige stoppe, og så... ja, det var så dér, han friede. Og så kan jeg bare huske, at da han havde gjort det, grinede jeg som en genert pige, og så blev vi begge to så glade!, som Mary udtrykker det i "Under Bjælken".

VÆGTLØS KÆRLIGHED

Det er den arkitekttegnede Vor Frue Kirke i København, der forsegler Frederik og Marys kærlighed 14. maj 2004.

De fleste husker nok tårerne i Frederiks øjne, da han ser sin Mary træde ind i kirken. Præcis klokken 16.46 siger Mary "ja" til sin kronprins og bliver dermed selv en vaskeægte kronprinsesse.

Artiklen fortsætter under billedet...

Mary og Frederik ved deres romantiske bryllup i maj 2004. Foto: Aller Media

Den efterfølgende fest bliver holdt i smukke rammer på Fredensborg Slot, hvor selv gæsterne har svært ved at holde tårerne tilbage, da Frederik holder talen til sin hustru.

- Jeg elsker dig, Mary. Kom lad os gå, kom lad os se, gennem tusind verdener venter vægtløs kærlighed, siger han blandt andet.

I talen takker han også sin hustru for den tryghed og kærlighed, som hun har givet ham:

- Den glæde og styrke, du giver mig, er som solen i dagtimerne, der med sit skær slår al tvivl og mørke i jorden. Og som månen i natten lyser du, vågende med et fagert skær af mildhed, som fratager mørkets symboler deres drillende og indbildske spillerum.

I dag har parret fejret både kobberbryllup og fået fire skønne unger – og parret er enige om, at kærligheden mellem dem kun er blevet stærkere gennem årene.

- Dér, hvor jeg er i dag, er ligeså meget i kraft af min hustru Mary, som jo er fantastisk til at formfuldende én.

- Hun er nærmest, som hun var skabt til det her hverv, fordi hun vil det, og det er spændende, og hun elsker det.

- Det er bare en glæde at kunne sove ved siden af sin bedste rådgiver, lyder det forelsket fra 53-årige Frederik.

I dag har kronprins Frederik fået svar på de store spørgsmål, der nagede ham som 18-årig. Han fandt lyset og livslysten igen – den kom i form af en australsk prinsesse og fire skønne unger.

Og han har fundet sin vej på livets vej, hånd i hånd med sit livs kærlighed.