Kendte25. maj 2021

Midt i sorgen: Radiovært Sandie Westh er blevet gift

Radio- og podcastværten er blevet viet med sin kæreste Mikkel ved en borgerlig ceremoni på Bornholm
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/133022652_0.jpg
 Foto: DR/Agnete Schlichtkrull

På dagen, hvor deres lille datter Vilma skulle være kommet til verden, har radiovært Sandie West og kæresten Mikkel givet hinanden deres ja.

Det oplyser hun på sin Instagram.

- Når man mister, som Mikkel og jeg gjorde d. 13. maj, så kommer livet tæt på. Derfor er Vilmas forældre blevet borgerligt viet på Bornholm i dag, skriver hun, og oplyser, at begge deres familier var vidner.

Westh, der selv kommer fra solskinsøen er iklædt en smuk orange blazer og en blomsterkrans i håret.

Parret gik gennem det værste, der kan overkomme forældre, da deres datter skulle fødes ved akut kejsersnit torsdag for bare under to uger siden.

Noget gik galt, og iltmangel og hjertesvigt tog Vilma fra dem, før hendes liv var mere end bare 55 minutter langt.

Støtte fra fodboldfans

Det vælter ind med kærlige lykønskninger til det nygifte par, som uden tvivl er gået gennem nogle særdeles mørke dage på det seneste.

Også andre ting har i den forgangne uge fået Sandie og hendes mand til at blive varme om hjertet. Fans af de nyslåede danmarksmestre i fodbold, Brøndby, har samlet tusindvis af kroner ind til det sørgende forældrepar.

På sine sociale medier skrev den tidligere vært på blandt andet P7 Mix den chokerende besked om det mislykkede kejsersnit.

Her var beskeden, at hun måtte trække sig et stykke tid på grund af den dybe sorg.

SE og HØR har efter det tragiske tab været i kontakt med Sandie Westh, som ikke ønsker at give en kommentar.

Sponsoreret indhold