Kongelige29. maj 2021

Prins Philip efterlader millioner til sine tidligere ansatte

Tre tidligere ansatte ved hoffet fik sig en helt særlig gave, da prins Philip afgik ved døden
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Da prins Philip i sidste måned døde i en alder af 99 år, efterlod han sig en solid bunke penge, som nu skal fordeles, som det er angivet i prinsens testamente.

Og det er ikke kun medlemmer af den royale familie, der kan se frem til at modtage lidt fra den flotte formue på 260 millioner kroner (30 mio. pund), som hertugen af Edinburgh har efterladt.

Det forventes, at prinsens hustru, dronning Elizabeth, bliver den, der får størst udbytte af millionsummen, men tre af prins Philips tidligere ansatte er også blevet skrevet ind i testamentet.

Det skriver den britiske avis The Sun.

Ifølge en royal kilde er det et særdeles utraditionelt træk fra prins Philips side.

- I modsætning til nogle andre medlemmer af kongehuset, så kommer prins Philip til at være meget gavmild over for de tre mænd, der passede på ham, siger kilden til avisen.

- De personer var hans privatsekretær Brigadier Archie Miller Bakewell, tjener William Henderson og kammertjener Stephen Niedojadlo.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega745175_013.jpg
 Foto: MEGA

Prins Philip har efterladt millioner til både familien og tre tidligere ansatte. (Foto: MEGA)

Penge til Harry

Ifølge kilden er der desuden gode chancer for, at prins Philips børnebørn også får del i pengene, og betyder med stor sandsynlighed, at der også vil blive sendt lidt i prins Harrys retning.

Det forventes, at Harry vil få del i pengene til trods for sin kritik af det britiske kongehus, som han blandt andet fik luft for, da han medvirkede i det opsigtsvækkende Oprah Winfrey-interview med sin hustru, Meghan Markle, tilbage i marts.

- Philip var ikke den slags menneske, der ville straffe sit barnebarn for at opføre sig forkert. Han var en meget rimelig og skøn mand. Han bar aldrig nag, lyder det fra den royale kide.

I samme testamente skulle der eftersigende også stå, at hans fire børn, prins Charles, prinsesse Anne, prins Edward og prins Andrew, kan tage "lige, hvad de vil have" fra hans private bogsamling.

En talsperson for Buckingham Palace har afvist at bekræfte testamentets indhold.

Sponsoreret indhold