Se den første "Gossip Girl"-trailer her
Ungdomsserien "Gossip Girl" havde sin storhedstid fra 2007 til 2012, og nu vender serien tilbage - denne gang på HBO Max.
Casterne har sørget for masser af diversitet i den nye serie, og i den nye trailer bliver der også lovet masser af intriger - ligesom teknologien har fået et nøk opad, hvor de populære BlackBerry-telefoner er erstattet af smartphones.
I den nye trailer, som netop er blevet offentliggjort, er der masser af referencer til "XOXO", som er "Gossip Girl"s ikoniske slogan, ligesom hele herligheden naturligvis afsluttes med et "You know you love me".
Den lidt over et minut lange trailer afslører også, at det ikke er længe, vi skal vente, før vi atter kan følge med i dramaet på Upper East Side: Den 8. juli får det nye "Gossip Girl" premiere på HBO Max.
Du kan se traileren herunder:
I den oprindelige serie fulgte vi Serena van der Woodsen, Blair Waldorf og alle de andre overklasse-teenagere på Manhattan.
Seriens showrunner, Joshua Safran, har tidligere afsløret, at den nye serie kommer til at blive "meget, meget queer", og at den største forskel mellem den originale og den nye serie bliver, at størstedelen af karaktererne vil være queer.