"X Factor"-dommer videre: Villaen i Vanløse solgt
Den tidligere "X Factor"-dommer Ankerstjerne har solgt sin store villa i Vanløse efter bare tre måneder på markedet og kan nu hilse sommeren velkommen i et nyt hjem.
Ifølge tinglysningen af handlen, der netop er gået i gennem, sker overdragelsen af adressen nemlig på denne årets første sommerdag.
Det skriver boligmediet Boliga.dk.
Ankerstjerne udbød huset til salg tilbage i august sidste år og efter bare tre måneder på markedet kunne ejendomsmæglerfirmaet RealMælgerne Olesen & Christensen atter pille adressen af de officelle til salg-lister og klistre det eftertragtede “solgt”-mærkat på.
Selvom salget gik hurtigt, har der været plads til at give lidt rabat. Udbudsprisen lød nemlig på 12,5 millioner kroner, mens musikeren har fået 300.000 kroner mindre for sine over 230 kvadratmeter - og dermed ender salgsprisen på 12,2 millioner kroner.
Artiklen fortsætter under billedet...
Det er dette hus, som Ankerstjerne har scoret millioner på. Foto: Peter Grosen
Attraktivt område
Vanløse - hvor Ankerstjernes nu tidligere hjem ligger - hører til Københavns Kommunes vestlige bastioner og har hidtil i år* trukket gennemsnitlige kvadratmeterpriser på næsten 52.500 kroner.
Dermed er produceren og sangskriverens hjem solgt til en pris, der nærmest ligger så tæt på gennemsnittet i området, som det lader sig gøre: Ifølge Boliga.dks oplysninger rummer huset nemlig 232 kvadratmeter, og således ender køberen med at have givet knap 52.600 kroner pr. styk.
Ankerstjerne har en række hits og samarbejder med nogle af landets største popmusikere på CVet; heriblandt platin-hittet “Tag hvad du vil” med Burhan G og “1000 år” med Rasmus Seebach. Ankerstjerne flankerede Thomas Blachman og Oh Land som dommer på "X Factor" i 2018 og 2019 - altså umiddelbart efter han købte den store ejendom, der tilbage i 2017 kostede ham lige knap ti millioner kroner.
Du kan se boligen lige her.