Kendte4. juni 2021

Bircow blomstrer: Brøndby-kæreste

Den tidligere professionelle fodboldspiller Per Steffensen giver fitnessdronningen hjertebanken
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bircow.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Kærligheden kan findes overalt – og lige nu er den at finde i Monaco for Charlotte Næss-Schmidt.

Den tidligere fru Bircow har nemlig skiftet singletilværelsen ud – og i stedet sendt Per Steffensen ind.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/bircow_1.jpg
 (Foto: Lars H. Laursen)

Børnene Isolde, 32, Alexander, 23, og Caroline, 34, har mødt mors nye kæreste – og om en måned kan de alle fejre Charlottes 60-års fødselsdag. (Foto: Lars H. Laursen)

– Du kan godt skrive, at vi er kærester, siger den legendariske fitnessguru til SE og HØR, da vi fanger hende på en telefonlinje fra Monaco – hvor den nye amour holder til.

Hun fortæller samtidig, at parret mødtes for et stykke tid siden gennem fælles venner – og er blevet præsenteret for hinandens børn og børnebørn.

Fodboldkøbmand

Fodboldinteresserede vil sikkert huske Per Steffensen som tredobbelt dansk mester i 80’erne med de blågule fra Brøndby, hvor det også blev til en række kampe i rødt og hvidt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/bircow_2.jpg
 (Foto: Privat)

Manden, der har stjålet Charlottes hjerte, Per Steffensen, 58, bor i Monaco, men det har ikke kunnet holde hende fra ham, på trods af at det har krævet sine coronatests at rejse frem og tilbage. (Foto: Privat)

Siden har den 58-årige boldelsker opbygget en større gesjæft som fodboldagent – og hjalp blandt andet med at sælge Daniel Agger til Liverpool i 2006.

Men Charlotte forstår også at lave forretninger – og har siden 80’erne levet af at hjælpe danskere med at komme i næsten lige så god form, som hun selv er i.

Senest er imperiet blevet udvidet med en serie af cremer under navnet “Active by Charlotte”, så man har noget at smøre sig ind i, når sveden er tørret af panden.

Sponsoreret indhold