Krimi1. juni 2021
Tragisk ulykke: En person afgået ved døden
En lastbil og en varebil er kørt frontalt sammen
Foto: presse-fotos.dk
Opdateret kl. 16.54: Politiet oplyser, at en varebil overhalede to biler og kørte frontalt sammen med en lastbil. Føreren af varebilen døde på stedet.
Opdateret kl. 19.25: Oprydningsarbejdet er færdigt på strækningen, og familien til varebilsføreren er underrettet, skriver politiet på Twitter.
Et trafikuheld på Koldingvej mellem Jels og Vamdrup er tirsdag eftermiddag årsagen til store trafikale problemer på strækningen.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.
Umiddelbart er der tale om en personbil og en lastbil, der er involveret i uheldet.
Politi og redningsmandskab er fremme på stedet, og der berettes om massive bilkøer.
Politiet opfordrer bilister til at finde alternative ruter.