Melvins mystiske muse: Hemmelig kærlighed
Bejlende babes er helt sikkert ikke det, stjernekomiker Melvin Kakooza mangler.
Den tumorhelbredte charmetrold er både på sociale medier og ude i virkeligheden en særdeles eftertragtet herre.
Artiklen fortsætter under billedet ...
29-årige Melvin Kakooza er uden tvivl populær hos damerne – de seneste uger har SE og HØR flere gange spottet ham i kærligt selskab med en blond skønhed. (Foto: Hanne Juul)
Og de seneste uger har SE og HØR da også flere gange spottet den hemmelighedsfulde fyr i København i kærligt selskab med en ganske yndig, lyshåret kvinde.
Selv har den 29-årige Fredericia-fyr altid været tavs om sit kærlighedsliv – og da vi forleden mødte Kakooza ved gallapremieren på “Marco Effekten”, blev han også pludselig mundlam.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Mor, Carolyne Kaddu Rasmussen, er ikke den eneste kvinde i Melvins liv – men om der er en fast kæreste, vil stjernen endnu ikke ud med. (Foto: Thomas Laursen)
– Øøøh … he-he … lød det, før tungen kom lidt på gled – dog uden at besvare kærlighedsrygterne.
– I spørger altid, men lige nu har det hele handlet om at komme tilbage, og jeg koncentrerer mig om at blive “fit for fight” til at arbejde igen, sagde Melvin med et glimt i øjet til SE og HØR.
Melvin er desværre ikke den eneste: Kendte med hjernetumor
Musestille
Og ganske rutineret fortsatte den populære skærmhelt i det spor.
– Jeg er startet stille og roligt, men jeg glæder mig til at komme tilbage og arbejde. Der er nogle spændende projekter i fremtiden, lovede den folkekære komiker.
Artiklen fortsætter under billedet ...
– Det går deruda’. Der er stadig noget genoptræning, men det ser godt ud, fortæller Melvin, som skulle have ageret barselsvikar for Sofie Linde, 31, i “X Factor”.
Det satte en akut hjernetumoroperation i begyndelsen af året dog en stopper for. (Foto: Søren Jul Lamberth)
I februar opdagede lægerne en hjernetumor hos Melvin, som akut måtte opereres.
Det betød, at han måtte melde fra til jobbet som “X Factor”-vært, og i flere måneder var der bekymrende stille fra hans side.
Nu er han gudskelov tilbage – om det er med en fast kæreste eller ej, forbliver foreløbig en varm kartoffel.
Efter hårdt sygdomsforløb: Melvin Kakooza i rørende hyldest til mor
Melvin: Jeg fik en dejlig pakke ind ad døren