Efter mulig kæresteafsløring: Trækker Sarah Bro i land?
Da svømmestjernen for lige godt en måned siden var gæst i podcasten ”Hjerteflimmer for voksne”, hvor navnesøsteren Sara Bro er vært, blev der ikke ligefrem sparet på hverken afsløringer eller detaljer om kærlighedslivet.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Foto: Mikael Rieck
I DR-podcasten tager gæsterne hver uge et kærlighedsspørgsmål med. Og for den i dag pensionerede svømmer handlede dilemmaet om at turde kaste sig ud i kærligheden igen. Noget, som umiddelbart var lykkedes for Sarah Bro:
- Jeg er endelig nået til et punkt i mit liv, hvor jeg faktisk er blevet rigtig glad for en. Og det er efter et meget traumatiserende heartbreak, forklarede svømmeren til værten Sara Bro, ekspert Jytte Vikkelsøe og medgæst Adam.
Om personen aldrig vandt svømmerens hjerte, eller om et muligt forhold er brast, er ikke helt til at blive klog på.
I hvert fald er det tydeligt, at hun er single:
- Jeg har ikke nogen kæreste, så det er bare mig, der har det dejligt, lyder det fra Sarah Bro, da SE og HØR møder hende på den røde løber til Danish Beauty Awards i Tivoli Congress Center.
- Jeg er i hvert fald bare mig, så må vi se, hvad det bliver til, forklarer svømmeren videre og fortæller, at hun har mødt et menneske, der ”møder hende i øjenhøjde”, men at hun på nuværende tidspunkt ikke er sikker på, hvad fremtiden bringer.