”Landmand”-Stine og Niels vender tilbage på tv
Der er sket en hel del for Stine og Niels, siden de fandt sammen i TV 2-programmet ”Landmand søger kærlighed”.
Tv-parret er således flyttet sammen på landet i Børup i Jylland, og så er de også blevet stolte ”forældre”.
For nylig nedkom Stines hund Ella nemlig med et kuld hvalpe, som nu vimser rundt på gården.
Og nu afslører parret, at der er mere tv på vej.
Artiklen fortsætter under billedet...
Stine og Niels er klar med mere tv. Foto: Lars H. Laursen
Det fortæller Stine ifølge Realityportalen.dk i en story på sin instagram-profil:
– Tv-programmet er et Niels har sagt ja til at være med i. Jeg kan ikke fortælle så meget, men jeg kan sige, at jeg kun spiller en lille rolle. Det er Niels, der er i fokus sammen med et par andre, afslører Stine i sin story på Instagram.
Hverken hun eller Niels afslører dog, hvilket program der er tale om – eller hvornår det bliver vist.