Reality9. juni 2021

"Kemi, kemi, kemi" - nu forklarer Bachelor-Casper sit mest brugte ord

Casper Berthelsen går ikke efter en bestemt type kvinde, men en ting har han i hvert fald slået fast: Der skal være god kemi. Vi fik "Bachelor"-stjernen til at forklare, hvad det egentlig er, han mener
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

- Jeg synes, vi har rigtig god kemi.

Sådan hører vi Casper Berthelsen sige til en del af kvinderne i "Bachelor". Faktisk er "kemi" et af singlemandens allermest brugte ord til og om deltagerne, der alle er taget til den græske ø for at date ham i håb om at finde kærligheden.

Men hvad er det egentlig, den nu 33-årige HR-partner mener, når han taler om kemi? SE og HØR har fået den attraktive ungkarl til at uddybe.

- Kemi er en ting, der er lidt svær at beskrive. Det er, at vi har en god relation til hinanden. Den følelse og den fornemmelse, jeg sidder med, begynder Casper Berthelsen sin forklaring.

- Flyder snakken godt? Er der en positiv stemning? Er der en god atmosfære? Er det generelt en positiv oplevelse, og er der positiv kommunikation mellem os? Så skaber det den her kemi, jeg taler om.

Men hver gang Casper Berthelsen siger til en kvinde i programmet, at han synes, de har god kemi, mener han så en romantisk kemi eller en venskabelig?

- Jeg taler ikke om en romantisk kemi, men der skal være den her gode kemi, før der kan udvikle sig følelser, forelskelse og romantik, beskriver singlemanden.

Han fortæller også, at alle de kvinder, han giver roser til i de ugentlige ceremonier, er nogen, han kan forestille sig at udvikle følelser for og have romantisk kemi med.

- Jeg drømmer om et forhold, hvor vi på sigt kan stifte familie. Jeg vil gerne have børn - hvis hun selvfølgelig ønsker det. Der må vi forventningsafstemme, slutter Casper Berthelsen.

Sponsoreret indhold