Reality Awards 2021: Geggo i krig med Elvira Pitzner
Efter næsten et halvt års corona-forsinkelse løber Reality Awards 2021 langt om længe af stablen.
På onsdag, den 16. juni, finder Danmarks vildeste branchefest endnu en gang sted.
Som de seneste år bliver det Docken i København, som danner ramme om vanvidsshowet.
Et væld af priser for reality-året 2020 skal uddeles, og i fem af kategorierne er det dig, som står for at finde vinderen.
I kategorien "Årets bedste kvindelige deltager" finder vi en perlerække af tv-stjerner, som skal kæmpe om den eftertragtede pris. Det drejer sig om Elvira Pitzner, Geggo, Amanda Mogensen, Sarah Dohn, Stine Pedersen og Marie Danos.
Artiklen fortsætter under billedet...
Geggo og Elvira er blandt dem, som skal kæmpe om den eftertragtede pris (Foto: Aller Media)
Sidste år var det noget overraskende Anne Plejdrup, som stjal prisen for næsen af Linse Kessler. Dronningen af "Bryggen" havde ellers siddet tungt på den kategori længe.
Nu skal Geggo så gøre sit for at tage den eftertragtede Reality Awards tilbage til Kessler-familien.
Hun får dog skarp konkurrence fra Elvira Pitzner, ligesom "Paradise"-vinderen Sarah Dohn og "Ex on the Beach"-legenden Amanda Mogensen også bliver svære at slå.
Du kan stemme på din favorit som "Årets bedste kvindelige deltager" her: