Så mange millioner betalte Alexandra
Grevinde Alexandra har ikke betalt fuld pris for sin nye bolig i det indre København.
Den snart 57-årige tidligere prinsesse måtte ifølge Tingbogen aflevere 11,6 mio. kr. for at få nøglerne til sin 199 kvm. store stuelejlighed, der ligger i ejendommen Salamons Palæ, som tidligere har tilhørt frimurerlogen.
Dermed fik hun et nedslag på 395.000 kr. i udbudsprisen, som var 11.995.000 kr.
Grevinden har i forbindelse med købet lånt 7.123.000 kr. til 0,2852 procent i rente.
Grevinde Alexandras kæreste er stadig gift
Alexandra overtager lejligheden 1. juli, men hun har ikke travlt, for villaen i Charlottenlund er efter mere end et halvt år på markedet endnu ikke solgt. Og huset tager sig i øvrigt bedst ud, når det er møbleret.
Grevinde Alexandra stopper som protektor
Grevinde Alexandra vil have 14.995.000 kr. for villaen, som hun købte af Preben Elkjær, men mon ikke hun nu er til at forhandle et prisafslag med?