Så skal det afgøres: Hvilken EM-spiller er hottest?
Vi føler, vi har ventet i evigheder. Men nu lyder startfløjlet langt om længe!
De næste fire uger står den på masser af (danske) mål og fællessang på tribunerne, når det længe ventede EM endelig bliver afholdt.
Og vores danske helte er naturligvis klar til at føre bolden hele vejen i mål, mens vi sejler op ad åen med enorme mængder fællessang og fadbamser.
Men der er noget, vi skal have svar på!
Det er nemlig ikke kun fodtøjet, der er i topform hos de danske spillere. Det samme er deres look! Vi synes sgu, at de danske stjerner er ganske pæne at kigge på, men vi kan ikke blive enige om, hvem er den PÆNESTE.
Og det er her, I kommer ind i billedet. Vi har nemlig brug for jeres hjælp til at udpege din favoritfodboldspiller.
Se hvilke 11 spillere, der klarede sig gennem redaktionens nåleøje, og giv din stemme i bunden af artiklen. Og så er der ellers ikke andet at sige end: KOM SÅ DANMARK!
Andreas Christensen
Foto: Claus Birch/Ritzau Scanpix
Den lidt generte midtstopper er ikke bare en af verdens bedste forsvarsspillere - han er også en af Danmarks smukkeste. En rigtig svigermors drøm!
Daniel Wass
Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix
Højrebacken, der også kan begå sig på midtbanen, har i de seneste år slået sine folder i spansk klubfodbold, hvor señorita'erne med garanti har dånet over de blå øjne og lyse lokker.
Jannik Vestergaard
Foto: Oli Scharf/Ritzau Scanpix
Det har gjort noget godt for den knap to meter høje forsvarsklippe, at han har sagt farvel til tarzanhåret. Derfor fortjerner Jannik Vestergaard også en plads på listen. Desuden siges det, at han er SÆRDELES veludrustet...
Kasper Schmeichel
Foto: Anders Kjærbye/DBU foto
Den danske målvogter nærmer sig en lige så stor legendestatus på landsholdet som sin far. Måske er det noget, der ligger i generne - sikkert er det i hvert fald, at den Kasper løfter fars arv rent udseendesmæssigt!
Mathias Jensen
Foto: Kim Price/Ritzau Scanpix
Prettyboy'en fra Nordsjælland spiller næsten lige så smukt, som han ser ud. Det er tvivlsomt, om han finder vej til Danmarks startopstilling, men han stryger direkte ind på lækkerlisten - så længe han lover ALDRIG at afblege sit hår igen.
MathIas Zanka Jørgensen
Foto: Foto: Lars Poulsen/Ritzau Scanpix
Vi kommer simpelthen ikke udenom Zanka. Se bare dén sixpack. Wauw.
Martin Braithwaite
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Danmarks nummer 9 er næppe den største stjerne på klubholdet Barcelona, men mon ikke har en stor stjerne hos de kvindelige danske fans.
Nicolai Boilesen
Foto: Claus Birch/Ritzau Scanpix
Tatoveringerne, det korte hår og det flabede smil. Boilesen har dét badboy-look, som ingen af landsholdskammeraterne kommer i nærheden af.
sIMON kJÆR
Foto: Anders Kjærbye/DBU Foto
Forsvarskrumtappen med de lyse lokker udstråler autoritet, selvtillid og lederskab. Simon Kjær er anfører på landsholdet, men fører han også an på denne liste?
Thomas Delaney
Foto: Foto: Ulmer/Ritzau Scanpix
Han har noget lækkert hår, lyder det i fan-hymnen om midtbanegeneralen. Men faktisk er alt ved ham bare lækkert. Delaney er redaktionens forhåndsfavorit, men er han også jeres?
Yussuf Poulsen
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Den hårdtarbejdende angriber skiller sig ud på listen med sit eksotiske look. Skægget vil måske dele vandene, men helt ærligt - hvem kunne ikke drømme sig væk i de store, brune øjne?
Giv dit svar herunder:
[node:aller-poll]