Se billedet: Angelina Jolie forlader eks'en Jonny Lee Millers lejlighed
Nok har Angelina Jolie ligget i en årelang, bitter skilsmissestrid med sin eksmand Brad Pitt, men det er bestemt ikke lig med, at hun ikke kan være gode venner med sine andre eks'er.
Jolie, der fyldte 46 år den 4. juni, fejrede i sidste uge sin fødselsdag med en intim middag med sin eksmand Jonny Lee Miller.
Hun ankom til hans lejlighed i New York City, og som enhver anden gæst medbragte hun en god flaske vin til værten.
Parret var mand og kone i tre år. De blev gift i 1996, da Angelina Jolie var bare 20 og han 23, efter de mødte hinanden til indspilningerne af filmen "Hackers", hvilket for begges vedkommende var deres første, store filmrolle.
Parret blev skilt i 1999, og året efter giftede hun sig med Billy Bob Thornton, som er hendes anden ægtemand.
Artiklen fortsætter under billedet
Her forlader Jolie eks'en lejlighed efter en tre timer lang intim middag. Foto: Diggzy/Splash/Ritzau Scanpix
Jolie har tidligere talt varmt om sin første ægtemand: Tilbage i 2004 fortalte hun til B Magazine, at skilsmissen fra Jonny Lee Miller "nok var det dummeste, jeg nogensinde har gjort".
Artiklen fortsætter under billedet
Her ses Jonny Lee Miller (med det blonde hår) og Angelina Jolie i filmen "Hackers". Foto: MEGA
Lee Miller har efterfølgende været gift med skuespilleren Michele Hicks, og sammen har de en søn. De blev skilt i 2018. Jolie blev skilt fra Billy Bob Thornton i 2003, og ægteskabet med Brad Pitt sluttede officielt i 2019.