Første ord fra Christian Eriksen
- Tak, jeg giver ikke op. Jeg har det bedre nu - jeg vil gerne forstå, hvad der er sket. Jeg vil gerne takke jer alle for, hvad I har gjort for mig.
Det er de første ord fra Christian Eriksen, efter han lørdag aften faldt om med hjertestop i Parken, da Danmark spillede sin første EM-kamp mod Finland.
Ordene er gengivet af Christian Eriksens agent Martin Schoots til den italienske sportsavis Gazetta dello Sport.
Artiklen fortsætter under tweetet
Søndag fortalte landsholdets læge Morten Boesen, at Christian Eriksen faldt om på grund af hjertestop, og der blev hurtigt ydet livreddende førstehjælp på banen.
Ifølge Boesen blev midtbanestjernen genoplivet med et enkelt stød fra en hjertestarter, og hans tilstand er i dag stabil.
Christian Eriksen er fortsat indlagt på Rigshospitalet, hvor han skal undersøges yderligere for at fastslå, hvad der forårsagede det pludselige hjertestop.