Remee køber sine sange tilbage
Remee har været på indkøb. I kurven lå masser af musik. Alt sammen skrevet og komponeret af Remee selv. Ifølge regnskabet løber investeringen op i tre-fire millioner kroner - fordelt over de seneste år.
- Jeg har investeret en del midler på at tilbagekøbe stort set alle mine musikrettigheder, og det gælder både copyrights til over 400 af mine sange og masterrettigheder på forskellige danske og internationale artister, lyder meldingen fra Remee.
Selv om den tidligere "X Factor"-dommer de senere år har mistet en del penge i sine selskaber, er han fortsat optimist.
- Mine sange indspiller stadig flere millioner om året, og vi har blandt andet haft sange i mere end 30 amerikanske film og TV-serier. Mine livsstilsprojekter, natklubben ZEN og ferieresortet Oasis Club i Tyrkiet, er også forretninger, som jeg har investeret megen tid i, men som giver store afkast nu og i fremtiden.
Læs også: Remee og kæresten på kærlighedsferie
Remee ønsker ikke at kommentere forholdet til kæresten Simona, men lægger ikke skjul på, at han på privatfronten er mere end tilfreds:
- Jeg er meget taknemmelig for mit liv.