Kendte15. juni 2021

Christian Eriksen bryder tavsheden

Fodboldspilleren har delt sit første billede siden ulykken
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/eriksen_1.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Fodboldstjernen Christian Eriksen og DBU har delt det første billede og hilsen, siden han på skræmmende vis faldt om på banen under kampen mod Finland i Parken lørdag.

Kort tid efter det dramatiske kollaps, der blev vist live på tv, blev det bekræftet, at Eriksen havde fået hjertestop.

Her blev han genoplivet med et enkelt stød fra en hjertestarter og siden transporteret til Rigshospitalet, hvorfra han nu har sendt en hilsen.

Artiklen fortsætter efter billedet...

- Hej alle sammen, Stort tak for jeres søde og utrolige hilsner og beskeder fra hele verden. Det betyder meget for mig og min familie.

- Jeg har det fint - omstændighederne taget i betragtning. Jeg skal fortsat have foretaget nogle undersøgelser på hospitalet, men jeg er ok.

- Nu vil jeg heppe på gutterne på landsholdet i de kommende kampe. Spil for hele Danmark. Bedste hilsner, Christian, skriver den 29-årige midtbanespiller i opslaget.

Mandag aften lod alt til at se meget bedre ud for landsholdsspilleren, der fik leveret lækker mad til hospitalet fra landsholdets huskok, Per Thøstesen, der er ejer af den prisvindende restaurant Bistro Boheme.

Christian Eriksens seneste opslag på Instagram har efter blot tyve minutter høstet mere end 71.000 likes, mens kommentarsporet oversvømmes med søde hilsner til den indlagte spiller.

Sponsoreret indhold