Scott Disick nægter: De jagter mig!
Den garvede tv-personlighed og tidligere kæreste til den ældste Kardashian-søster, Kourtney, 41, som han har tre børn sammen med, har det umiddelbart med at date unge kvinder.
Sådan lyder beskyldningerne i hvert fald.
Scott Disick dater på nuværende tidspunkt den 20-årige model Amelia Hamlin - men inden da dannede han par med den nu 22-årige Sophia Richie.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Scott Disick og kæresten Amelia Hamlin nyder en dag på stranden. Foto: MEGA
Forhold til to ganske unge kvinder, som Scott Disick i forbindelse med en nylig ”Keeping Up With the Kardashians”-reunion forsvarede:
- Alle forstår det her helt forkert – at jeg kigger efter unge piger. Jeg går ikke ud og kigger efter unge piger. De er tiltrukket af mig – fordi jeg ser ung ud, forklarer Scott storsmilende, og muligvis en smule ironisk, i interviewet.
Scott Disick blev også spurgt, om han mon giver sin velsignelse til Kourtneys nye valg af kæresten Travis Barker.
- Ja, jeg synes, at hvis man virkelig elsker nogen og gerne vil have de er lykkelige lige meget hvad … Så jeg giver hende min velsignelse til at være lykkelig, lød svaret fra den garvede realitypersonlighed.
Også den ældste Kardashian-søster gav sin velsignelse til Scotts valg af kæreste. Og også for Kourtney er det blot vigtigt, at faren til hendes tre børn er lykkelig.