Krimi22. juni 2021

Kræver 10 dages isolation: Nu får fodboldfans svar om Holland-tur

På et pressemøde tirsdag får danske fodboldfans svar på mulighederne for, om de kan tage til Holland og se Danmark spille EM-kamp mod Wales
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Fodboldfans har siden EM-sejren mandag aften stillet sig selv spørgsmålet: Kan jeg se Danmarks næste landsholdskamp på lørdag i Holland?

- Man kan godt komme til at se fodbold (kampen mellem Danmark og Wales på stadion i Amsterdam, red.), men man skal planlægge det omhyggeligt, hvis man ikke vil ende med at se kampen på et hotelværelse, lyder det fra direktør for Organisation og Borgerservice i Udenrigsministeriet Erik Brøgger Rasmussen på et pressemøde tirsdag.

Danmark skal spille 1/8-finale ved EM mod Wales i Hollands hovedstad, Amsterdam, lørdag klokken 18. Og vi kan ikke komme uden om, at der er et godt stykke under ti dage til, at kampen fløjtes i gang.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210622-013634-l-1920x1280we.jpg
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

(Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Og her har vi problemet. For Holland kræver, at man isolerer sig i ti dage ved indrejse.

Hvis man bliver testet på dag nummer fem efter indrejse, kan man forkorte karantænen, men med lidt mere end 100 timer til kampstart, ser det umiddelbart sort ud for de danske fans, der drømmer om at heppe på landsholdet på stadion.

Sådan ser du alligevel kampen

Men der er et smuthul, hvilket Erik Brøgger Rasmussen forklarer på pressemødet:

- I øjeblikket betragter Nederlandene Danmark som højrisikoland. Der er derfor tre krav til indrejse. PCR-test der må være max 72 timer gammel. Isolation i ti dage, men man kan teste sig ud efter 5 dage.

- Og så skal man medbringe en karantæneattest, hvor man skriver, hvor man vil holde sin karantæne. Man kan også skrive en undtagelse - og det er man, hvis man kun er i landet i 12 timer, siger han.

Teknisk set er det derfor muligt at se kampen i Holland, hvis man kan nå ind og ud af landet på 12 timer, da man dermed er undtaget isolationskravet.

Bøvlet for mange

Du kan altså i praksis rejse til Amsterdam, tage en coronatest, tage på stadion og så vende snuden hjem, når kampen er ovre.

Udenrigsministeriet anbefaler for tiden ikke rejser til Holland, og trods hurtigt-ind-hurtigt-ud-finten, er det heller ikke noget, Erik Brøgger Rasmussen ligefrem appellerer til.

- For mange er det nok nemmest at blive, siger Erik Brøgger Rasmussen.

Danmark kommer ikke til at bede Holland om at ændre karantænereglerne.

Sponsoreret indhold