Kendte24. juni 2021

Ugens stjerner: Thomas Helveg fylder 50 år

Herunder giver astrolog Cathrine Oppenheim et indblik i, hvordan din uge bliver
Af
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Af astrolog Cathrine Oppenheim

Astrolog Cathrine Oppenheim har endnu engang kigget på stjernerne og fortæller dig herunder, hvordan din uge bliver.

Horoskopet gælder fra onsdag den 23. juni til og med tirsdag den 29. juni.

VANDMANDEN

21. januar-18. februar

Din partner har ændret signaler. I har været vant til meget dybe og intellektuelle samtaler, hvor følelser ikke er blevet nævnt. Men det gør de nu. Vedkommende har meget at sige, og hvis du har lidt tålmodighed, får du også sat ord på dine egne følelser.

DE FYLDER OGSÅ ÅR I DENNE UGE:

Daniel Jensen: Fylder 42 år den 25. juni

Morten Bruun: Fylder 56 år den 28. juni

Carsten Bjørnlund: Fylder 48 år den 18. juni

FISKENE

19. februar-20. marts

Er du i fast forhold, kan kærligheden blomstre på ny, og meget positive strømme venter forude. Er du single, er der gode chancer for at møde et godt match. Det er især midt på ugen, at amorinerne flyver rundt. Møder kan blive følelsesdybe og nærværende.

VÆDDEREN

21. marts-20. april

Du bør brænde energien af på noget, der interesserer dig – udendørs sportsaktiviteter som golf eller fitness. Og det er oplagt at gøre noget ved det i denne uge. Er du utålmodig eller rastløs, kan lidt ekstra løbetræning hjælpe. Et jobanliggende er i fokus.

TYREN

21. april-21. maj

Der er drømmeprojekter eller gode oplevelser, der eventuelt har med velgørenhed at gøre. Men virkeligheden banker på, og du må indse, at du måske har været lige lovlig blåøjet og ikke opdaget, hvad der stod skrevet med småt. Torsdag er du i dit filosofiske hjørne.

TVILLINGERNE

22. maj-21. juni

Der kommer skred i tingene, og du fornemmer, at det bliver nemmere dag for dag at få klaret opgaverne. Meget kan nu pludselig afsluttes, og det kan, efter din mening, ikke gå hurtigt nok. Beslutninger, som du har været længe om at tage, kan nu afklares uden problemer.

KREBSEN

22. juni-22. juli

Du skal vænne dig til din nye situation. En rejse eller andet, der har med udlandet at gøre, kommer i centrum, og du føler dig fristet til at tage et stort skridt. Parforhold og samarbejde i almindelighed vil ligeledes komme i fokus – mere end normalt.

LØVEN

23. juli-23. august

Du er ikke i centrum, og det skal du lige vænne dig til. Det klæder dig at holde dig i baggrunden og trække i trådene. Har du søgt nogle midler til dig selv eller til et fælles projekt, så kan du være heldig, at appelsinen falder i din turban. Brug dem fornuftigt.

JOMFRUEN

24. august-23. september

Du kan nu endelig komme i gang igen med dine mange projekter. Forsinkelser bliver indhentet, og du kan få afsluttet opgaver. Arbejdslivet tager meget af din tid, men du må ikke forsømme kærligheden og andre interesser. Giv dig selv et frikvarter indimellem.

VÆGTEN

24. september-23. oktober

Arbejdsliv kontra hjemmeliv er temaet. Du har masser af opgaver, hvor du blandt andet giver en hjælpende hånd til dem, som har behov. Det er ikke blevet mindre siden midten af maj – tværtimod. Sidst på ugen ser det ud til, at du prioriterer andre gøremål. Du er nu videre.

SKORPIONEN

24. oktober-22. november

Du har masser af energi – brug den på en konstruktiv måde. Arbejdsopgaver ligger dig meget på sinde, og du får meget fra hånden. Du kan føle rastløshed, så find en måde, hvorpå du kan få afløb for dine energiophobninger – for eksempel ved at dyrke motion.

SKYTTEN

23. november-21. december

Selv om din opmærksomhed er på familien og dens trivsel, så er der alligevel også andre, der får din omsorg. Lige nu er velgørenheds-genet aktiveret, og du kan komme langt på den bekostning. Det passer dig fint, dog må du holde økonomien på lavt blus.

STENBUKKEN

22. december-20. januar

Følelserne kan sidde uden på tøjet, men du begynder at slappe af, og fornuften vil overtage styringen. Du kan føle uro, men ved ikke hvorfor. Måske har du lyst til at ændre vaner. Tiden er velegnet til at gøre det – så du skal endelig ikke holde dig tilbage.

Sponsoreret indhold