19-årige Oline forsvundet: Politiet beder om hjælp

19-årige Oline blev formentlig sidst set onsdag eftermiddag omkring sit hjem i Lemvig, og torsdag aften ved 23-tiden blev den unge kvinde meldt savnet.
Og nu beder politiet så offentligheden om hjælp, fordi de er bange for, at hun ikke er i stand til at tage vare på sig selv.
Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Politiet beder derfor nu alle borgere i det nordøstlige del af Lemvig om at undersøge egne matrikler og kigge deres haver, garager, skurer eller udhuse igennem.
Oline beskrives som 165 centimer høj, slank, lyst hår og iført en sort regnjakke og blå eller sorte jeans.
Fredag leder politiet efter hende i natur-, skov- og kratområder.
Hvis du ser hende eller ved, hvor hun befinder sig, så bedes du ringe 114.