Kendte4. juli 2021

Britney Spears ringede til alarmcentralen aftenen før den dramatiske høring

Popstjernen ringede til 911, og meldte sig selv som offer for et krænkende værgemål umiddelbart før sine udtalelser ved retten i Los Angeles
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Alarmcentralen i Ventura County, Californien modtog aftenen før høringen i den kontroversielle sag om den 39-årige megastjernen Britney Spears umyndiggørelse et opkald fra hovedpersonen selv.

Spears ringede nemlig til 911 for at melde sig selv som offer for netop en ”krænkende værgemål”.

Normalt ligger den slags opkald offentligt tilgængelige for befolkningen, men i Britneys tilfælde har retten gjort optagelsen fortrolig – ikke ulig andre detaljer i sagen om den tilsyneladende ulykkelige amerikanske stjerne.

Men to kilder bekræfter altså overfor The New Yorker, at Britney selv ringede til alarmcentralen den aften.

Den ene skulle være en nær ven, mens den anden kommer fra den retshåndhævende myndighed i Ventura, hvor Britney bor.

Mor hviskede i telefonen

Britney Spears har gennem de seneste uger skruet gevaldigt op for sin kamp for at få fjernet sin far som værge. Ordningen har stået på siden 2008, og fra ”Toxic”-stjernens egen mund lød det hjerteskærende budskab forleden:

- Jeg vil have mit liv tilbage.

The New Yorker følger Britneys juridiske kampe tæt, og i den forbindelse har de desuden talt med moderen Lynne, som blev skilt fra faderen Jamie Spears i 2002.

Her fortalte hun hviskende i telefonen, at hun har ”blandede følelser” omkring det hele. Og at hun sænkede stemmen, fordi resten af familien helst ikke skulle finde ud af, at hun talte med journalisterne.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/megar28502_1.jpg
 Foto: MEGA

Britney og mor Lynne i 2008 (Foto: MEGA)

Ikke lykkelig

Britney Spears talte over videolink i retten den 23. juni i 25 minutter.

Hvilket sendte chokbølger gennem Hollywood og særligt #FreeBritney-bevægelsen, som længe har haft en mistanke om, at deres idol ikke havde det godt.

Spears bekræftede deres værste frygt – og lagde lidt til.

- Jeg har løjet og fortalt resten af verden, at jeg er okay og glad. Jeg har været i benægtelse. Jeg har været i chok. Jeg er traumatiseret, fortsætter hun.

- Men nu fortæller jeg jer sandheden. Jeg er ikke lykkelig. Jeg kan ikke sove. Jeg er så gal, at det er vanvittigt. Jeg græder hver dag.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega714293_003.jpg
 Foto: MEGA

Bevægelsen #FreeBritney har længe kæmpet for hendes selvstændighed og en ophævelse af værgemålet (Foto: MEGA)

Som et af de mest chokerende punkter i sin passionerede enetale kunne Britney berette om sin prævention – en såkaldt IUD, eller spiral på dansk – som hun stadig bærer rundt på mod sin vilje.

Dette til trods for, at hun altså inderligt ønsker sig at få børn med sin kæreste Sam Asghari.

På trods af hendes mange bønner og lynhurtige dundertale, blev hendes ønske om at blive fri af det stramme værgemål afvist af dommeren i Los Angeles torsdag.

- Den umyndiges forespørgsel om at fjerne James P. Spears efter udnævnelsen af Bessemer Trust Company i Californien som eneste værge for ejendom nægtes, stod der således i retsdokumenterne fra Los Angeles Superior Court, som dommer Brenda Penny underskrev.

Sponsoreret indhold