Khloé Kardashian i trekantsdrama: Ekskæresterne skændes
Man kan opdage mange sjove ting, hvis man bruger meget af sin tid på Khloé Kardashians Instagram-profil.
Særligt i kommentarsporet kan man være heldig at finde alle mulige former for drama og sladder, og denne gang er ingen undtagelse.
Kort tid efter den 37-årige "Keeping Up With the Kardashians"-stjerne havde delt et sexet billede af sig selv under et udendørsbad, sneg eksmanden, den 41-årige Lamar Odom, nemlig ind i kommentarsporet med en "hottie"-kommentar.
Det er dette billede, der er årsag til balladen:
Artiklen fortsætter efter billedet...
Og meget tyder på, at den kommentar ikke just var noget, som Khloés babydaddy og on-and-off-kæreste, den 31-årige Tristan Thompson, synes var en god idé at skrive.
- Gud bragte dig tilbage første gang. Spil, hvis du vil have andre resultater, lyder ordene fra Tristan, der her hentyder til Lamar Odoms Las Vegas-overdosis i 2015, der næsten tog livet af ham.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Khloé og Tristan har flere gange forsøgt at redde forholdet, men adskillige utroskabsskandaler har gjort det svært at finde melodien igen. (Foto: MEGA)
Tristan sørgede dog også for at smide et par hjerteemojier i Khloés retning, så hun er klar over, at han naturligvis også synes, at hun er noget af en lækkerbisken.
Khloé og Tristan, der til daglig spiller basketball for Boston Celtics, har sammen den treårige datter, True. Parret har gennem flere år været on and off, men alt tyder nu på, at parret ikke længere er sammen.
- De kommer fint ud af det med hinanden. Der er ikke noget drama, lød det i juni fra en kilde til det amerikanske medie Page Six.
Parret begyndte at date i september 2016 og blev første gang spottet sammen på natklubben Bootsy Bellows.
Se kommentarerne fra Tristan og Lamar her: