Er Kourtney Kardashian og Travis Barker blevet gift?
Meget kunne godt tyde på, at den 42-årige ”Keeping Up”-stjerne Kourtney Kardashian og hendes kæreste Travis Barker, 45, har taget det måske nok største skridt i forholdet.
På sin Instagram-profil har realiystjernen nemlig delt en række umiddelbart ganske uskyldige billeder af hende og kæresten.
Men teksten dertil har fået hendes fans til at undre sig.
- Hvad der sker i Vegas, skriver hun med hentydning til det ikoniske citat ”What happens in Vegas, stays in Vegas”, der tit bliver brugt i sammenhæng med netop spontane bryllupper eller lidt for vilde fester.
Artiklen fortsætter under opslaget
En tekst der har fået flere af hendes fans til at spekulere, om de to har sagt deres ”ja” til hinanden.
En har meget simpelt kommenteret tre ring-emojis, mens flere dertil kommenterer, at de også tror, de to muligvis har stået skoleret foran Elvis.
”Det er, hvad jeg tror. Eller i hvert fald håber! De fortjener begge at være lykkelige, også uden det stykke papir”, lyder det fra en, mens en anden pointerer, at man ikke just kan spotte nogen ring på Kardashians finger.
Også Kourtneys 37-årige lillesøster Khloé Kardashian har kommenteret de søde, slørede billeder af parret med fire emojis med hjerter som øjne. Om det er for at vise sin lykke over søsterens forhold, eller glæde ved et muligt bryllup – det vides dog endnu ikke.
Artiklen fortsætter under billedet
Skulle rygterne tale sandt, så vil det være tv-stjernens første bryllup, trods hun var sammen med faren til sine børn, Scott Disick i mere end 10 år on og off. Foto: MEGA
Hed romance
Parret er dog de sidste måneder blevet kendt for at gøre relativt spontane ting i deres ønske om offentligt at vise deres kærlighed til hinanden.
Tilbage i april - kun få måneder efter de kunne bekræfte deres forhold - valgte Barker at få tatoveret Kourtneys navn lige over sit venstre bryst.
Mens hovedpersonen selv fik lov at sætte sit præg på Barkers krop i maj med teksten "I love you".
Artiklen fortsætter under billedet
Parret bekræftede deres forhold til hinanden på valentinsdag 2021. Siden er det umiddelbart gået stærkt mellem de to. Foto: MEGA
Hverken Kourtney eller Travis har endnu selv kommenteret på rygterne om det mulige bryllup - men uanset hvad, så kunne de i weekenden endnu en gang vise, hvor vilde de er med hinanden.
Denne gang under en UFC-kamp, hvor de ikke kunne holde tungerne fra hinanden.