Reality15. juli 2021

Bendtner i chok efter dramatisk brud: Philine har taget det hele

Efter flere måneder hver for sig åbner Nicklas Bendtner og Philine Roepstorff nu op om deres dramatiske brud. Især modellens rydning af eksparrets hus chokerede fodboldfadæsen.
https://imgix.seoghoer.dk/bendtner_3.jpg
 (Foto: Jesper Sunesen)

Tavsheden har været komplet fra Nicklas Bendtner efter hans brud med ekskæresten Philine Roepstorff for et par måneder siden.

Men nu er det slut med at tie stille! I det nyeste afsnit af Discovery+-serien "Bendtner og Philine" åbner fodboldflaben op om bruddet.

- Philine og jeg er gået fra hinanden, og den her gang er det ikke for sjov. Hun flytter i lejlighed og ud af huset, hvor jeg bliver boende, siger Bedtner i afsnittet og uddyber:

- Hun kunne se på mig, at jeg var noget til et punkt, hvor jeg ikke havde mere at give. Jeg havde trukket mig meget ind i mig selv. Det er meget ulig mig.

Hvor den tidligere angriber taler om bruddet på et mere generelt plan, går Philine med glæde i detaljer.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/philine_og_bendtner.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Forholdet mellem Bendtner og Philine var turbulent fra start til slut (Foto: Thomas Laursen)

- Der gik en hel uge, hvor jeg ladede op, og da jeg så tog beslutningen, kiggede jeg ikke tilbage, slår Philine fast og fortsætter:

- Nicklas slog op med mig hver anden dag. Jeg tror bare ikke, han havde regnet med, at jeg rykkede på den.

Fordelingsproblemer

Det har måske set sådan ud på de sociale medier, men bruddet mellem Philine og Bendtner er ikke gået uden problemer.

Især har eksparret været uenige om, hvem der skal have hvilke ting og møbler med videre i deres respektive hjem. Philine er som bekendt rykket i en lejlighed, mens Bendtner bliver boende i huset.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20200513_jsu4703-1.jpg
 Foto: Jesper Sunesen

Bendtner bliver boende i huset, som han og Philine købte og satte i stand (Foto: Jesper Sunesen)

- Jeg tager alt det, der er mit, med mig. Det gør jeg, fordi jeg ikke skal indkassere nogen penge for noget. Ikke engang et spejl eller en lampe jeg har købt, er Philines forklaring.

Den er den tidligere landsholdsspiller dog ikke helt enig i.

- Det, der overrasker mig, er, at pærerne er fjernet, og der mangler vaser og lidt småting, hvor jeg ved første øjekast godt kunne have forventet, at det var delt mere ligeligt op, slår han fast.

- Jeg har givet rigeligt til det her forhold!

Klipperne på "Bendtner og Philine" ser ud til at have haft en fest med at klippe break up-afsnittet sammen. I hvert fald sidder de to ekskærester og slynger beskyldninger afsted mod hinanden i hver deres sync-interview.

- Man kan synes, jeg er smålig, men jeg har givet rigeligt til det her forhold, slår Philine fast.

Artiklen fortsætter under billedet...

Lige den påstand svarer Bendtner ikke på. Og selv om han ikke siger det direkte, så er han ikke helt tilfreds med mængden af ting, Philine har taget med sig fra huset.

- Hvis man laver en opgørelse, så har hun taget meget mere, end jeg havde troet, hun ville gøre, lyder det fra Amagerdrengen, som fortsætter:

- Det er ærgerligt, fordi man af tingene ikke er sådan bare lige at købe, men for hende havde det ikke haft nogen betydning ikke at tage de ting med.

Se klippene her:

Sponsoreret indhold