Kendte17. juli 2021

Stjernetræf til fodboldbryllup

Pierre-Emile Højbjerg er blevet gift til hitsang.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/pierre2.jpg
 Mikael Rieck

Sankt Jakobs Kirke på Østerbro - med Parken som baggrund - dannede i dag rammen om landsholdets midtbanekriger Pierre-Emile Højbjergs bryllup med Josephine Siw Højbjerg.

Parret fik selvfølgelig masser af familie og venner med i kirken, deriblandt landsholdskollegaen Jannik Vestergaard.

https://imgix.seoghoer.dk/jannik.jpg
 Mikael Rieck

Jannik Vestergaard og fru Pernille. (Foto: Mikael Rieck)

Den førstankomne til kærlighedsfesten var dog Lukas Forchhammer, forsangeren i Lukas Graham, som fornøjede gæster og brudepar med "Love someone".

Det er ikke første gang, at 25-årige Pierre-Emile Højbjerg bliver gift.

Det gjorde han senest i 2019, hvor bruden også var Josephine. Dengang gik parret, der er forældre til to, på Københavns Rådhus for at få papirer på hinanden.

Dengang var brylluppet så hemmeligt, at ikke engang Pierres franske mor fik noget at vide, før hun modtog et opkald fra sønnike.

https://imgix.seoghoer.dk/pierre1.jpg
 Mikael Rieck

Pierre-Emile ankom i højt humør - og lignede en, der følte sig ret sikker på, at han ville tilbringe medgang og modgang sammen med sin frue.

Men nu kan Pierre-Emile og Josephine tage hjem til London, hvor Højbjerg huserer på Tottenhams midtbane til daglig, med Guds velsignelse.

Det er ikke den eneste gode nyhed, som danskeren kan tage med tilbage til den engelske hovedstad. Under den netop overståede EM-slutrunde imponerede han alt og alle og blev i sidste ende valgt af Uefa til turneringens all-star-hold som den eneste fra det danske semifinalehold.

Sponsoreret indhold