Smidt ud af Zac Efron: Han gjorde mig bange
Det var kærlighed ved første blik, da Sarah Bro, 25, og Zac Efron, 33, fik øjenkontakt.
Men forholdet endte som et mareridt for den danske ekssvømmer, der slår fast, at hun endte i et psykisk dårligt forhold, som hun burde være brudt ud af noget før.
Det fortæller hun i podcasten “112 for knuste hjerter”, hvor hun ikke nævner Zac ved navn, men hvor det fremgår, at hun taler om en Hollywoodstjerne.
- Det er, som om vi får øjenkontakt, og så stopper det aldrig.
- Det var elektrisk og en overvældende forelskelse, der rummede så meget glæde og latter og ærlighed, siger hun om mødet, der resulterede i, at Zac allerede på anden date spurgte, om hun ville flytte ind hos ham i Los Angeles i stedet for at tage hjem til Danmark.
Artiklen fortsætter under billedet...
Den tidligere svømmer – nu OL-vært på Discovery – er i dag single og har fået et anstrengt forhold til mænd. Foto: Mikael Rieck
Manipulation og stress
Men hendes eventyr, som hun selv kalder begyndelsen af deres forhold, ændredes, i takt med at Zac ændrede sig.
- Der var store forskelligheder.
Svømmebaben Sarah Bro smider alt tøjet
- Det blev gradvist værre og værre. Jeg følte mig meget manipuleret, der var dårlig stemning, vi lukkede os inde i os selv, der var meget stress, vores kommunikation blev dårligere, og jeg prøvede at bevare det, men det var som at have sand mellem fingrene.
- Hans personlighed forsvandt bare. Det var bare ikke godt, fortæller Sarah Bro i podcasten.
Er Zac Efron færdig med Hollywood?
Fuldstændig afhængig
Her lægger hun heller ikke skjul på, at forholdet var giftigt for hende.
- Jeg blev afhængig af ham. Om aftenen lå jeg og knugede ham ind til mig, for jeg vidste ikke, hvordan morgendagen så ud.
- Og jeg blev også meget afhængig af ham. Ikke økonomisk, men mere sådan af hans kærlighed. Så når jeg fik et kompliment, så var jeg helt høj på det.
- Jeg kunne lige så godt have været afhængig af alkohol eller stoffer. Jeg blev lige så syg af det. Det var der, jeg var.
Artiklen fortsætter under billedet...
Zac Efron smed Sarah Bro ud, da hun vendte tilbage til Los Angeles efter en tur til Danmark. Foto: MEGA
Hvad sker der her? I chok over Zac Efrons (nye?) ansigt
- Jeg var så opslugt i det, og jeg følte mig så alene. Jeg lukkede mig meget inde i forhold til mine veninder, og jeg sagde ikke rigtig noget til nogen og havde så ondt i maven, at jeg bare vænnede mig til at have det sådan.
- Det var et psykisk meget svært sted for mig at være. Jeg tænkte, jeg kunne gøre det her for evigt, hvis bare jeg giver det tid, giver ham plads, hvis bare jeg makker ret, hvis bare jeg passer på, hvis bare jeg holder hånden over ham, så bliver alt godt en dag.
- Indtil det bare overhovedet ikke var det, lyder det ærligt.
Ven afslører: Her er sandheden bag Zac Efrons "nye" ansigt
Levede på en løgn
Hun aflyste aftaler med veninder, hvis ikke Zac Efron havde det godt, og hun løj over for venner og familie, om hvordan hun egentlig havde det.
- Jeg kan ikke forstå, at det var mig. At jeg så mig selv lyve over for venner og familie for at holde hånden over et andet menneske.
- Jeg blev også træls, for jeg knugede om det menneske. Jeg kan huske, hvordan jeg lå og holdt fast om ham, når vi havde haft en god dag.
- Det var så vildt, at det kunne ske for sådan en som mig, siger hun og understreger, at der aldrig var tale om fysisk vold.
- Han har aldrig lagt hånd på mig, men jeg kan ikke have, når folk råber af mig, og han råbte meget, når han blev sur, og det gjorde mig rigtig bange, og det ville jeg gerne undgå.
- Men jeg tror egentlig mest, at det var min indre følelse af, at jeg skulle fikse det. For når han fik det godt, fik jeg det godt.
- Jeg lagde alle mine æg i hans kurv.
Artiklen fortsætter under billedet...
Sarah Bro forsøger stadig at fortrænge tiden med Zac Efron, der behandlede hende alt andet end godt. Foto: Mikael Rieck
Optaget: Zac Efron lufter ny kvinde
Kom ikke igen
Forholdet gik i stykker, mens Sarah var en tur hjemme i Danmark. Hun kunne ikke få fat i Zac, så hun vidste ikke, hvad der var sket, da hun tog tilbage til sit liv med ham i USA.
Da hun endelig fandt ham, var han iskold.
- Da han åbnede han døren, sagde han, “Hvad laver du her?”
- Og jeg var sådan, “Laver du sjov?”, lyder det fra Sarah, som fortæller, at Zac sagde, at han havde sagt til hende, at hun ikke skulle komme tilbage.
- Mit hjerte gik i stå, fortæller hun om bruddet.I første omgang flyttede hun ind i Zacs andet hjem, men det fik hun nok af.
- Jeg talte med en fra svømmeholdet, der sagde, “Flyt ind hos mig”.
- Det gjorde jeg så, og så så jeg ham ikke igen, fortæller hun om den bratte afslutning på forholdet til Hollywoodstjernen i interviewet, som du kan høre her.