Kendte26. juli 2021

Banker sporten

Christian Fuhlendorff har stor succes med sit nye og alternative konkurrenceprogram på TV2
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/377a8171-0219-4a27-8f5f-327ce11033d2.jpg
 Foto: TV2

Efter et par uger med først EM i fodbold og senere OL på toppen er det nu komikeren Christian Fuhlendorff, der kan kalde sig "indehaveren" af Danmarks p.t. mest sete program.

Søndag kiggede 458.000 med, da premieren på konkurrenceprogrammet "Først og Sidst" løb over skærmen.

Og det var nok til at banke OL håndboldkampen lørdag mellem Danmark og Japan, der ifølge data fra Kantor havde 424.000 seere.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/be147304-d4ba-44cf-83ea-ac8ccb9abe94.jpg
 Foto: TV2

En scene fra "Først og Sidst", der er ugens mest sete tv-program. Foto: TV2

Lave seertal

Også bonderøven Frank Erichsen på DR1 og TV2-programmet "1 Døgn, 2 Hold, 3 Dyr" var i stand til at fange seernes opmærksomhed med andet end sport.

Generelt var seertallene dog ganske lave i ugen, som gik. Og at det generelt har været en stille tv-uge vidner nummer 10 på listen om.

Det var endnu en genudsendelse af "Kriminalkommissær Barnaby", som 300.000 seere lørdag kiggede med på hos DR1.

Lyt tiL FUHLENDORFF

Hvis du i øvrigt ikke kan få nok af Christian Fuhlendorff, kan hans podcast-serie "Hva Så?!" varmt anbefales.

Her tager han hver uge på en walk-and-talk med nogle af Danmarks bedst kendte kunstnere og taler ofte ganske indsigtsfuldt med dem om livets glæder og fortrædeligheder.

Top-10 på tv

FØRST OG SIDST på TV 2 (Søndag): 458.000 seere.

TOKYO 2020: HÅNDBOLD: DANMARK - JAPAN på DR1 (Lørdag): 424.000 seere.

TOKYO 2020: EFTER KAMPEN DANMARK - JAPAN, DIREKTE på DR1 (Lørdag): 376.000 seere.

REJSEHOLDET - JAGTEN PÅ EN MORDER på TV 2 (Torsdag): 360.000 seere.

TOKYO 2020: GULD TIL DANMARK på DR1 (Søndag): 353.000 seere.

FRANK & KASTANIEGAARDEN - BINDINGSVÆRK OG FORBUDT KÆRLIGHED på DR1 (Tirsdag): 352.000 seere.

KENDER DU TYPEN? - MED STALKER OG RYSTERIBS på DR1 (Onsdag): 336.000 seere.

1 DØGN, 2 HOLD, 3 DYR på TV 2 (Tirsdag): 331.000 seere.

DANSKE MORD - JAGTEN PÅ NAZI-MORDERNE på DR1 (Mandag): 304.000 seere.

KRIMINALKOMMISSÆR BARNABY XVII på DR1 (Lørdag): 300.000 seere.

Kilde: Kantor

Sponsoreret indhold