Bent Melchior død: Mindes på sociale medier
Bent Melchior, der er tidligere overrabbiner, mistede livet tidligt onsdag morgen. Det oplyser familien ifølge Ritzau. Han blev 92 år gammel.
Nu reagerer flere danske personligheder på dødsfaldet på de sociale medier.
Blandt andet mindes forhenværende politiker Özlem Cekic sin nære ven, som hun kalder for sin bedstefar.
"Jeg er så ked af det. Så trist. Så tom," skriver hun på Facebook.
Hun skriver, at hun har besøgt ham dagligt på sygehuset siden lørdag.
"Nu er min bedstefar væk. Jeg kommer aldrig over det men måske kan jeg komme igennem det," skriver Cekic i opslaget.
Artiklen fortsætter under opslaget...
Også forhenværende chefredaktør på Ekstra Bladet Poul Madsen deler store ord om Melchior.
"Bent Melchior er et af de største og smukkeste mennesker, jeg har mødt," skriver Poul Madsen på Facebook.
Artiklen fortsætter under opslaget...
Flere politikere, blandt andre Pernille Skipper (EL) og Stig Grenov (KD), deler mindeord om Melchior på Twitter.
"Indbegrebet af næstekærlighed," lyder det fra Skipper, mens Grenov kalder ham for "åben og livsklog".
Artiklen fortsætter under tweetet...
Torsdag klokken 16.00 vil han blive begravet på Mosaisk Vestre Begravelsesplads i København.
Bent Melchior var overrabbiner fra 1969-1996 ved Det mosaiske Trossamfund.
Ritzau skriver, at Alan Melchior, der er en af det afdøde rabbineres fire sønner, søde han af en blodprop i hjertet.