
Nyt realitypar! Chrishell Stause dater "Selling Sunset"-boss Jason Oppenheim

Jason Oppenheim har en forkærlighed for at date sine ansatte - i hvert fald er han nu blevet kærester med en ny ansat i mæglerfirmaet, som vi elsker at følge i Netflix-serien "Selling Sunset".
I første sæson begynder en ny medarbejder på kontoret, som Jason Oppenheim styrer med hård hånd sammen med tvillingebroderen: Chrishell Stause.

Jason Oppenheim og Chrishell Stause på Chrishells første dag i "Selling Sunset". Foto: Netflix
Og nu - to år efter første afsnit rullede over skærmen - har karrierekvinden offentliggjort, at hun er faldet for sin boss.
- JLo-effekten, skriver Chrishell Stause til en række billeder, hun har delt på Instagram - og på de sidste to billeder poserer hun sammen med Jason Oppenheim, der kysser hende på kinden.
Samtidig har ejendomsmægleren, der kun beskæftiger sig med de virkelig luksuriøse Hollywood-boliger, været tilbage og rette i billedteksten på et tidligere opslag fra sin fødselsdag.
På billedet er hun omringet af massevis af blomster - og kigger man nærmere, er alle buketterne mistænkeligt ens. Det er de, fordi de alle er fra Jason Oppenheim.
Det ved vi nu, hvor Chrishell Stause har tilføjet i bunden af billedteksten:
- Og nu, hvor I ved det ... tusind tak, Jason.
Jason Oppenheim har tidligere datet en anden medarbejder, nemlig Mary Fitzgerald, som han stadig har en hund sammen med.

Chrishell Stause og Jason Oppenheim på settet til fjerde sæson "Selling Sunset". Foto: APEX/MEGA


”Selling Sunset”-Chrishell Stause forvekslet med den forkerte Hartley-ekskone
