Netflix-stjernen Miriam Haart springer ud
Et lidenskabeligt kys på en parisisk balkon.
Det er alt der skal til. Så ved resten af Instagram, og dermed hele verden, at ”My Unorthodox Life”-stjernen Miriam Haart dater er blevet dybt forelsket i en kvinde.
Hemmeligheden er ude!
Den 21-årige kvinde, der er en fast del af det farverige entourage i Netflix-realityshowet, dater Nathalie Ulander, og under de yndige billeder skriver hun med reference til det famøse ”skab”, som hun nu er sprunget ud af i samme omgang:
- Nu er hemmeligheden ude, og det er jeg også.
Miriam Haart er datter af modedesigneren og forretningskvinden Julia Haart, og i løbet af realityserien om den velhavende familie har hun gentagne gange fortalt åbent om sin seksualitet – og det faktum, at hun længe har været tiltrukket af begge køn.
Og faktisk er det ikke alle medlemmer af den resterende Haart-familie, der har været lige støttende.
I serien ser man, hvordan den 28-årige storesøster Batsheva Haart bliver bekymret, da Miriam til en fest på sit job kissemisser med en kvinde. Dog lader det til at storesøsteren jubler en del mere over kysset med Nathalie på altanen i Frankrig.
- Yasssssss, skriver hun ledsaget af et rødt hjerte i kommentarerne.
"My Unorthodox Life" på Netflix følger Haart-familien med moderen Julia i hovedrollen. Hun forlod et ultroortodosk jødisk samfund i 2013, sammen med sine fire børn i en alder af 43 år.