Nyheder3. februar 2012

X Factor-Sveinur: Frækt job

Læs her, hvad den lækre færing laver til hverdag
Af af
Sveinur har kun sunget i to år. Før spillede han trommer
Sveinur har kun sunget i to år. Før spillede han trommer
 Foto: All Over

Han er stanglækker, den 31-årige Sveinur Olsen, som i aften kan opleves i "X Factor". Og hvis du er heldig, kan du se ham til sommer - når han svedig og fræk står og banker løs med sit kæmpe bor.

Sveinur Olsen tjener nemlig til dagen og vejen ved at have et job som jord- og betonarbejder.

- Jeg vidste ikke, om "X Factor" var noget for mig. Jeg er bygningsnedker og arbejdede med faget på Færørnene. I 2010 flyttede min kæreste og jeg til Danmark, fordi hun skulle studere. Nu arbejder jeg som jord- og betonarbejder, siger han til seoghør.dk.

Hjemme på Færøerne er Sveinur allerede en rockstjerne. Han har udgivet en EP, ligget på hitlisten og givet utallige koncerter. Det var dog tæt på, at danskerne aldrig havde fået lov til at stifte bekendtskab med den sprøde gut.

Læs også: X Factor-sild har scoret

- Det var min kæreste, der meldte mig til. Vi så programmerne sidste år, og så havde jeg nok klaget lidt over niveauet, haha ... I starten sagde jeg nej, men så talte jeg med en god ven, som sagde, at selvfølgelig skulle jeg deltage, afslører Sveinur.

Læs også: Pernille Rosendahl: Nøgen i X Factor


Sponsoreret indhold