Reality6. august 2021

Pernille Nygaard med nyt job: Skal undervise på universitetet

Den 30-årige tidligere ”Paradise Hotel”-deltager skal undervise jurastuderende i skatteret på Aalborg Universitet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20190829_wen_-_ex_16_0.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

For mange vil det nok stadig være lidt svært at forstå, at Pernille Nygaard Vejs, der i 2012 rodede rundt i begreberne i sådan en grad, at hun hurtigt blev udnævnt som ”den nye Amalie”, faktisk har gang i en strålende karriere inden for jura.

Og nu skal hun endda lære fra sig foran 20-25 jurastuderende, når hun til september starter som underviser i skatteret på Aalborg Universitet.

Det fortæller hun til Ekstra Bladet.

- Jeg glæder mig bare til at komme i gang med at undervise igen. Jeg har undervist før, godt nok på folkeskole-niveau, så det bliver da lidt anderledes at undervise jurastuderende. Men jeg glæder mig da bare til at komme i gang med at undervise og blive en del af undervisningsteamet på universitetet, forklarer realitybaben, som selv er på andet år af kandidaten.

Pernille Nygaard skal undervise årgangen under hende selv.

Nu står den 30-årige Pernille overfor en omgang læsning, for selv afsluttede hun faget skatteret i december, og derfor kræver det nye undervisningsjob, at hun støver sin viden lidt af inden.

Hun fortæller til Ekstra Bladet, at hun glæder sig enormt til at møde de studerende, som hun skal undervise.

- Jeg har en naturlig forventning om, at de selvfølgelig er yderst motiverede, for det er trods alt studerende på jurakandidaten, og hvis man er nået så langt, så er man der jo ikke for sjov, siger hun.

Sponsoreret indhold