Kendte8. august 2021

Nicki Minaj: Jessie J lyver!

Rapperen gør det klart, at det er løgn, når Jessie J siger, at Nicki Minaj bad om at være med på nummeret "Bang Bang".
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega272055_028.jpg
 Foto: MEGA

Kan du huske hittet "Bang Bang", hvor Jessie J synger sammen med Ariana Grande og Nicki Minaj?

Selv om sangen fra 2014 har nogle år på bagen, så er den lige nu centrum for en kontrovers mellem to af kunstnerne.

I et interview med magasinet Glamour fortæller Jessie J nemlig historien bag samarbejdet. Og hendes udlægning af, hvordan Nicki Minaj kom med på nummeret, vil rapperen altså ikke have siddende på sig.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega294603_003.jpg
 Foto: MEGA

Jessie J er også kendt for numre som "Price Tag" og "Do It Like A Dude". Foto: MEGA

For Jessie J var det et spændende øjeblik, da to store kunstnere som Nicki Minaj og Ariana Grande ville arbejde sammen med hende:

- Max Martin skrev "Bang Bang", og Ariana havde hørt den, og jeg havde hørt den, og vi elskede den begge to. Så vi sagde bare: "Hvorfor synger vi den ikke begge to?", begynder Jessie J historien om samarbejdet.

- Så Ariana Grande blev på andet vers, jeg indspillede det første, og så hørte Nicki den i studiet og havde det sådan: "Jeg bliver nødt til at hoppe med på den her". Vi tog ikke kontakt til hende og spurgte; hun ville selv, forklarer Jessie J og fortsætter:

- Det glemmer jeg aldrig ... Jeg sad bare i enden af min seng og holdt min telefon, mens jeg stirrede på gulvet og tænkte: "Hvordan pokker skete det her for mig?"

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/nicki_minaj_-_far_doed_-_mand_anholdt.jpg
 (Foto: MEGA)

Det et vigtigt for Nicki Minaj at pointere, at hun aldrig kunne drømme om at spørge, om hun må være med på et Jessie J-nummer. Foto: MEGA

Nu må I stoppe

Det gjorde det måske heller ikke helt på den måde. I hvert fald har Nicki Minaj læst Jessie J's udlægning i interviewet, og hun gik straks på Twitter for at knuse Jessie J's drømme om, at rapperen selv havde ønsket at være på nummeret med hende.

- Smukke, jeg hørte ikke sangen og spurgte, om jeg måtte være med på den. Pladeselskabet bad mig om at være med på den og betalte mig for det, skriver Nicki Minaj i et tweet, hvor hun også har delt et skærmbillede af Jessie J's udtalelse.

Efter Nicki Minajs tweet, har Jessie J delt nogle "motivational quotes" i sin story, men det er uklart, om de er rettet mod deres diskussion.

- Livet er kort. Vær venlig ... Værdsæt de små ting ... Fokusér på det, der er vigtigt. Folk, der trives med konflikt - bed for dem, står der blandt andet i Jessie J's story på Instagram.

Men stjernen har også delt en offentlig undskyldning til Nicki Minaj. Her fortæller hun, at hun bare har fortalt den historie, hun har hørt, men at hun ikke vil gøre det igen.

På Twitter gætter folk på, at Nicki Minajs udmelding kan være en hævn for dengang, da Jessie J optrådte alene med "Bang Bang" og lavede fjollede mundbevægelser til Nicki Minajs del af sangen, som om hun ikke kunne teksten.

Ariana Grande er efter sigende også træt af at optræde med sangen. I 2018 sagde en følger om "Bang Bang", at hun aldrig ville høre det lort igen.

Herefter tweetede Ariana Grande:

- Gud være lovet. Jeg kan ikke vente med at vise det her til mit team.

"Bang Bang" blev skrevet af den svenske sangskriver og hitmager Max Martin og udgivet i 2014. Året efter blev den nomineret til en Grammy, og den blev også kåret til Årets Sang til Nickelodeon Kids' Choice Awards.

Sponsoreret indhold