
Fie Laursen: Jeg håber, mine børn lærer af mine fejl

Der er mange grunde til, at Fie Laursen har planlagt at få børn alene.
En af dem handler ifølge hende selv om, at hun har et meget anderledes syn på opdragelse.
- Jeg har en anderledes mentalitet. Jeg er ikke enig i den mentalitet, de fleste forældre har, siger den spanskbosatte amatørpornostjerne.

Foto: Janus Nielsen
I en story på Instagram deler hun ud af, hvordan hun har tænkt sig at opdrage sine børn - og det er i hvert fald ikke den "gammeldags" facon.
- Mit barn skylder mig intet. Mit barn skylder mig ikke respekt eller noget. Folk mener, at fordi de har bragt et barn til verden, så skylder barnet dem alt, men nej: Man skal gøre sig fortjent til den respekt - ved at være en god forælder og en god lytter, siger Fie Laursen.
- Jeg mener heller ikke, at mit barn behøver en høj uddannelse eller at følge alle andre, for jeg ved, at jeg selv har klaret mig rigtig godt uden. Jeg vil have, at mit barn er kreativt og følger sit hjerte.
Influenten er dog også klar over, at hun ikke selv er det perfekte forbillede, og hun håber ikke, at hendes børn vil følge i hendes fodspor.

Fie Laursen i "Paradise Hotel". Foto: Thomas Laursen
- Jeg har begået alle fejl, man kan begå her i verdenen, og jeg håber, at mine fremtidige børn vil lære af det. Men jeg synes også, at man skal lære af sine fejl, siger hun og fortsætter:
- Hvis de skal tage stoffer, så skal de tage dem med mig, jeg siger det bare. Jeg vil have, at de skal leve livet og lære af deres egne fejltagelser.
I'm a cool mom
Det er en kontroversiel udmelding at ville tage stoffer med sine børn, men Fie Laursen forklarer, at det handler om, at hun vil være der for dem.
- Jeg mener, at vi alle gør dumme ting, når vi vokser op, og jeg vil hellere have, at mine børn gør dumme ting sammen med mig, for så kan jeg tage mig af dem, forklarer hun.
- De skal følge sig frie og vide, at de altid kan komme til mig. Jeg vil aldrig dømme dem, jeg vil aldrig råbe af dem. Jeg er den seje forælder, jeg er deres ven.


Fie Laursen tilbage i "Ex on the Beach? Her er hendes krav
