Ex on the Beach9. august 2021

Første "Ex on the Beach"-deltager afsløret: Her er mine kendte eks'er

Sæson seks af "Ex on the Beach" får premiere på søndag den 15. august, og nu er den første deltager afsløret! Det er 28-årige Mads Andersen, som har en del kendte eks'er.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kh_kh_eotb6_opt1_portraits_085.jpg
 Foto: Krestine Havemann/Discovery

Inden længe får vi igen vores daglige dosis sex, druk og drama, når sæson seks af "Ex on the Beach" får premiere søndag den 15. august.

Nu er den første deltager, som træder ind i villaen afsløret. Det er 28-årige Mads Andersen fra Hedehusene.

Synes du, han virker lidt bekendt? Så tager du ikke fejl. Den veltrænede fyr er bedste venner med "Ex on the Beach"-stjernen Nicklaes Johannes Olsen.

Og det har været med til at overbevise Mads om, at han skal ind og have en lige så fed oplevelse som Nicklaes og de andre, han kender fra knaldeprogrammet.

- Jeg tror, det bliver en rigtig fed oplevelse. Jeg kender et par stykker, der har været med, og jeg kan jo se, at de har haft det supersjovt, så det skulle jeg også selv prøve, siger Mads til SE og HØR.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/kh_eotb6_mads_004.jpg
 Foto: Krestine Havemann/Discovery

Mads bliver uden tvivl et hit hos pigerne i villaen (Foto: Krestine Havemann/Discovery)

Venskabet til Nicklaes og flere andre "Ex on the Beach"-stjerner har dog også medført et par kendte ekskærester, som kan risikere at komme gående op af vandet på Gran Canaria.

- Jeg har været sammen med Tenna (Adelsteen red.) og Signe (Katrine Rasmussen red.), som har været med i ”Ex” før, afslører Mads.

Ville det gøre noget, hvis de kom ind i villaen?

- Næ, overhovedet ikke! Vi sluttede på god fod, så det ville bare være hyggeligt, slår han fast.

"Ex on the Beach" sæson seks har premiere søndag den 15. august og kan som altid ses på Discovery+.

Sponsoreret indhold