Reality10. august 2021

"Ex on the Beach"-Signe afliver falske rygter: Derfor var jeg på hospitalet

Signe Katrine Rasmussen fra "Ex on the Beach" har været forbi hospitalet og fortæller nu om den stærke medicin, hun tager
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210114wen_-_signe_06.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

- Jeg har det efter omstændighederne okay. Medicinen gør mig ekstremt sløv og dårlig, så dagene er lidt en kamp for tiden, siger Signe Katrine Rasmussen til SE og HØR.

"Ex on the beach"-deltageren blev for tre uger siden syg med halsbetændelse, men i stedet for at blive rask, fik hun det værre.

Da hun gik til lægen med sine symptomer, stod det hurtigt klart, at Signe Katrine Rasmussen har fået så stærk medicin mod halsbetændelsen, at det har resulteret i et mavesår - og en række prøver og scanning afslørede, at det er en sjælden type bakterier, realitydeltageren bøvler med.

- Lægen siger, det er en type mavesår, som det normalt kun er ældre mennesker, der får. Det skyldes en blanding af stærk medicin, alkohol og stress, fortæller Signe Katrine Rasmussen.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210114wen_-_signe_06.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Signe Katrine Rasmussen var med i All stars-sæsonen af "Ex on the Beach", som blev vist tidligere på året. Foto: Kasper Wenstrup

Mavesåret betyder blandt andet, at "Ex on the Beach"-deltageren har tabt sig, fordi hun får kvalme af at spise.

- Det er rigtig irriterende, når jeg i forvejen prøver at tage på, siger Signe Katrine Rasmussen.

- Og på grund af den medicin, jeg tager, er der en masse, jeg ikke må spise. For eksempel mælkeprodukter, hvidt brød eller for syre- eller proteinholdig mad.

Men selv om realitydeltageren er medtaget af sygdommen og den stærke medicin, har hun arbejdet hele vejen igennem sygdommen i den tøjbutik, hvor hun er souschef.

- Jeg er typen, der ikke kan finde ud af at holde fri, når jeg har ansvaret for noget, fortæller Signe Katrine Rasmussen og indrømmer, at hun nok bør passe bedre på sig selv.

På Instagram har "Ex"-babens følgere også fået nys om sygdommen, men her måtte Signe Katrine Rasmussen mane nogle rygter om indlæggelse til jorden.

- Bad news travel fast, I guess. Jeg har fået nogle spørgsmål om, hvorfor jeg var indlagt, siger realitydeltageren i en story.

- Det er fake news. Jeg var ikke indlagt. Jeg var forbi hospitalet, fordi jeg får noget stærk medicin lige nu, som gør mig rigtig dårlig. And it dead near killed me. Sådan føles det i hvert fald.

- Men jeg skal nok blive okay.

Sponsoreret indhold