Christina Applegate syg med sklerose
Christina Applegate, 49, der blandt andet er kendt for sin rolle i serien "Vore værste år", har fået konstateret sygdommen MS.
Det skriver skuespillerinden på sin Twitter-profil.
MS er en forkortelse for multipel sklerose. Det er en kronisk sygdom, som kan medføre invaliditet.
- Hej venner. For nogle måneder siden blev jeg diagnosticeret med MS, indleder hun sit tweet.
- Det har været en mærkelig rejse. Men jeg har fået støtte fra folk, der ved, at jeg er i denne tilstand. Det har været en hård vej. Men som vi alle ved, går livet videre. Undtagen hvis nogle røvhuller stiller sig i vejen, skriver hun videre.
Artiklen fortsætter under tweetet...
Den amerikanske skuespillerinde spillede med i serien "Vore værste år" fra 1987 til 1997.
Hun vandt i 2003 en Emmy Award for bedste kvindelige gæsteskuespiller, da hun medvirkede i serien "Friends".