Krimi11. august 2021

Menneskesmugler dømt: Levede som en konge med slave

33-årige Janos Sztoska blev idømt seks års fængsel for at have smuglet ungarske mænd til England
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/46545295-9882849-janos_sztoska_pictured_from_braunstone_in_leicestershire_lived_l-m-2_1628669997259.jpg
 Foto: Leicestershire Police

Menneskesmugler-bossen Janos Sztoska skal de næste seks år sidde i et britisk fængsel.

Den 33-årige ungarer, der tidligere er udvist af England for at være bagmand i et kriminelt netvært, unyttede fire ungarske flygtninge og stjal deres surt tjente penge.

En af mændene blev udnyttet til at være hans personlige slave.

Det skriver Daily Mail.

Ved retten i Leicester er ungareren udover fængselsstraffen blevet udvist for bestandig af England igen. Selvom han blev udvist for år tilbage, vendte han tilbage til sin luksuriøse tilværelse i Leicester.

Under retssagen kom det frem, at Janos Sztoska tvang en 31-årig ungarsk mand til at være hans slave. Hvis manden, der har indlæringsvanskeligheder, ikke makkede ret, fik han stød med en strømpistol.

De fire ungarske mænd, som er i alderen 18 til 56, blev lovet guld og grønne skove, hvis de rejste til England. Men i stedet ventede en helt anden hverdag.

Janos Sztoska blev dømt for at have tvunget mændene til arbejde på en fabrik, der fremstiller fødevarer. Deres løn så de aldrig, da den dømte mand oprettede falske bankkontier til dem. Pengene blev straks overført til Stzoskas konto.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/46545297-9882849-image-a-5_1628670057377.jpg

Politiet fandt under en ransagning store kontant beløb. Foto: Leicester Police

Efter en lang dag på fødevarefabrikken for den 31-årige slave sluttede dagens arbejde ikke. Han skulle gøre rent i Janos Sztoska hus og udføre mange daglige pligter. Flere naboer så manden føre facaden på huset ren og terrassen.

Vidnerne i retssagen beskriver slaven som en nedtrygt mand. Selv forklarede han i retten, at han ikke turde flygte. Han var meget bange for Janos Stzoska, der blandt andet tvang ham til at sove sammen med tre hunde.

Et vidne fortalte, at han så Janos smugleren gå rundt i haven som en konge, mens slave måtte arbejde foran ham.

- Han havde ikke adgang til sin løn og penge, han blev betalt i form af mad og cigaretter. Nogen gange fik han intet af tiltalte, fortalte anklageren i sagen Rufus D'Crus til Daily Mail.

Slavens værelse blev låst udefra og overvåget med kameraer.

Ifølge anklageren blev de ungarske mænds bankkontier til sidst solgt på det sorte marked, hvor de blev brugt til at hvidvaske kriminelles penge for tæt en million kroner.

Dommeren idømte den ungarske smuglerboss seks års fængsel, inden han igen bliver udvist.

Sponsoreret indhold