Kongelige12. august 2021

Desperate Meghan Markle: Ikke inviteret til Obamas kæmpefest

Sussex-parret stod til stor fortrydelse for Meghan Markle ikke på listen over de inviterede gæster, da Barack Obama fejrede sin 60-års fødselsdag
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det er ikke mange dage siden, at den tidligere amerikanske præsident, Barack Obama, kunne fejre sin helt store 60-års fødselsdag.

Det blev naturligvis fejret med et kæmpe brag, og gæstelisten til den store fest bød på alverdens kendisser og megastjerner.

Jay-Z, Beyoncé, Steven Spielberg, Bradley Cooper, Steven Colbert, Bruce Springsteen, Tom Hanks og mange flere var blandt gæsterne, men ét kendispar var desværre ikke inviteret.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega776209_035.jpg
 Foto: MEGA

(Foto: MEGA)

Meghan Markle, der ligesom Obama har fødselsdag den 4. august, var eftersigende "desperat" efter at komme med til festen. Det siger kongehuseksperten Angela Levin til The Sun.

- På trods af rygter om, at hun ikke havde mulighed for at deltage, så har jeg fået at vide, at hun var desperat efter at komme med til Obamas fantastiske fest.

Det er måske coronarestriktioner, der har været årsag til, at Sussex-hertuginden ikke stod på gæstelisten, for den forhenværende præsident måtte nemlig skære ned til et beskedent gæsteantal på 475 personer.

- Harry og Meghan var ikke engang på den oprindelige liste.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega92296_002.jpg
 Foto: MEGA

Barack Obama og prins Harry hygger ved "Invictus Games" i 2017. Men venskabet har tilsyneladende ikke været tæt nok til, at det udløste en invitation til Baracks 60-års fødselsdag. (Foto: MEGA)

Ifølge PageSix skyldes Sussex-parrets fravær til festen dog, at de ikke havde mulighed for at deltage, fordi de fortsat begge er på barselsorlov efter fødslen af datteren Lilibet, der kom til verden i juni.

Meghan Markle og prins Harry har ellers ved flere lejligheder været venskabelige med Obama-parret. Barack dukkede blandt andet op til de såkaldte Invictus Games, hvor han hyggede godt igennem med den forhenværende prins.

Ifølge The Sun har Michelle og Barack Obama dog valgt at tage afstand fra Meghan og Harry for at udvise respekt over for den britiske dronning Elizabeth.

Meghan Markle fik dog fejret sin egen 40-års fødselsdag. Det gjorde hun blandt andet ved at dele en video på de sociale medier, der fik en hel del modvind af de hårde internetriddere.

Sponsoreret indhold