Rasmus Seebach og Julie Teglhus afslører sønnens navn
Den 10. juli blev Rasmus Seebach og kæresten Julie Teglhus forældre igen, da hun fødte endnu en søn.
Nu afslører moren så navnet på lillebror: Det gør hun på sin Instagram-profil til et foto, hvor hun bærer sønnike i en bæresele.
Artiklen fortsætter under billedet
- Vores lille Helmut, skriver hun til billedet.
Dermed afslører Teglhus, at deres søn Holger på fire nu er storebror til Helmut.
Da SE og HØR tidligere på sommeren mødte den lille familie, jublede de over en nem og rolig lillebror:
– Han er virkelig dejlig. Han er virkelig god til at spise, få skiftet ble, og så sover han tre timer. Og så sker det samme igen og igen. Jeg synes også, der er en anden ro ved at blive forældre anden gang, fortalte Rasmus Seebach om nu at være far til to.
41-årige Seebach og den 13 år yngre Teglhus har dannet par siden 2013.