Kongelige17. august 2021

Prins Harry om Afghanistan: - Støt hinanden

Prins Harry, der tidligere har været udsendt soldat i Afghanistan, kommenterer nu på krisen i landet
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Den 37-årige hertug af Sussex reagerer nu på kristetilstanden i Afghanistan, hvor han selv har været udsendt som soldat to gange.

I fællesskab med formændende for Invictus Games, Dominic Reid og Lord Allen of Kensington, har trioen delt deres officielle udtalelse på de sociale medier.

- Det, der sker i Afghanistan, giver genlyd på tværs af det internationale Invictus-samfund, skriver de og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/megar113560_20.jpg
 Foto: MEGA

Prins Harry fotograferet i Afghanistan i 2008, hvor han tjente som soldat i ti uger. (Foto: MEGA)

- Mange af de deltagende nationer og konkurrerende deltagere i The Invictus Games er knyttet sammen af en fælles oplevelse ved at have tjent i Afghanistan i løbet af de seneste to årtier, og i flere år har vi konkurreret sammen med Afghanistans hold til Invictus Games.

- Vi opfordrer alle i Invictus-netværket - og resten af det militære samfund - at række ud til hinanden og støtte hinanden.

The Invictus Games hylder de mænd og kvinder, der har tjent i militæret og giver dem blandt andet mulighed for at deltage og konkurrere i en række forskellige sportsgrene.

Prins Harry var for første gang i Afghanistan i 2008, hvor han var i landet i ti uger. Her tjente han som luftkontrollør og koordinerede blandt andet luftangreb mod Taliban.

I 2012 vendte han tilbage til Afghanistan, hvor han denne gang opholdt sig i de krigsramte områder i 20 uger.

Sponsoreret indhold