Kendte18. august 2021

Nynne Larsen efter voldsanklager mod Robert Hansen: Derfor går hun ikke til politiet

Det var et foto af en forslået Nynne Larsen samt en række chokerende ord, der i dag blev delt på realitystjernens Instagram-profil
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

SE og HØR forsøger at få en kommentar fra Robert Hansen.

Det er næppe gået nogens næser forbi, at 25-årige Nynne Larsen og ”Kærlighed ved første hik”-stjernen, Robert Hansen, 41, nu er fortid.

Noget, Nynne Larsen for alvor slog fast, da hun på Instagram delte et foto af sig selv ganske forslået.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/robert_og_nynne1.jpg
 (Foto: Privat)

Foto: Privat

- Et parforhold skal være et safe space bestående af kærlighed, ærlighed, tilregnelighed og loyalitet. Ikke vold, trusler, nedgørelser, fortvivlelse og misbrug. Nogle af de ting, jeg er blevet budt, vil jeg ikke engang byde min værste fjende. Det er der ingen mennesker, som fortjener. Af samme årsag danner Robert og jeg ikke længere par, lyder ordene til fotoet, der i den grad sendte chokbølger gennem Instagram tidligere i dag.

Nynne lægger ikke skjul på, at hun og den garvede skuespiller begge har temperament, og at ”bølgerne altid er gået højt”, når parret har været oppe at skændes.

Og den tidligere realitystjerne forklarer samtidig, at hun i den grad har kæmpet for at få forholdet til at fungere:

- Jeg har bare brug for at sige det højt – og at det ikke er mig, der er mærkelig. Og jeg har virkelig prøvet alt, men det er bare aldrig godt nok, forklarer Nynne, der således flere gange har forsøgt at overtale Robert Hansen til at få hjælp til at komme ud af sit misbrug, til SE og HØR.

Et misbrug, som, ifølge Nynne, flere gange har medført vold.

Et bedre liv

Men Nynne har ikke planer om at melde sin nu ekskæreste til politiet:

- Der er ingen straf rent juridisk, der gør, at jeg får det bedre. Det gør ikke min proces nemmere.

- Jeg har ikke brug for at Robert komme i fængsel. Jeg har brug for at komme videre med mit liv. Og jeg ved, at en retssag er en lang proces.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/nynne_og_robert_-_foto_-_gregers_overvad.jpg
 (Foto: Gregers Overvad)

Nynne og Robert har dannet par siden september sidste år - bortset fra et 12-14 timers brud tilbage i januar. Nu er de to fortid. Foto: Gregers Overvad

Selv om det er en tydeligt knækket Nynne Larsen, der netop har delt sin sandhed om forholdet til Robert Hansen, så ønsker hun ham alligevel det bedste:

- Jeg håber virkelig, at han får den rette hjælp, og det mener jeg. Jeg ønsker ham faktisk ikke noget dårligt. Men jeg ønsker heller ikke mig selv noget dårligt.

- Mit liv bliver forhåbentlig bedre uden ham.

SE og HØR forsøger at få en kommentar fra Robert Hansen. Han er endnu ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

Sponsoreret indhold