Kendte19. august 2021

Kristian Hegaard efter exit: Søger hjælp

Den tidligere radikale profil "kommer til at søge assistance", efter han i sidste uge trak sig fra politik, fordi han med egne ord udviste "grænseoverskridende adfærd"
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20201215-222653-l-1920x1280we.jpg
 Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Det var en politisk komet, der faldt til jorden, da Kristian Hegaard i sidste uge meddelte, at han stopper i politik.

Det overraskende exit skyldtes, at den 30-årige politiker udviste "grænseoverskridende adfærd" over for en partikollega - men var så fuld, at han intet huskede om det.

For første gang taler den tidligere radikale profil udom sit exit. Overfor DR fastslår han, at hans store drøm er forsvundet på et splitsekund.

Han konkretiserer ikke, hvad "grænseoverskridende adfærd" dækker over, men der er tale om to sager.

Hegaard slår nu fast, at han kommer til at opsøge hjælp, så han ikke ender i en lignende situation igen.

- Jeg skulle ikke have bragt mig i den situation af beruselse, så jeg dagen efter havde sorte huller i hukommelsen. Det er noget af det, jeg skal lære og tager med herfra, fordi jeg kommer til at søge assistance, så det ikke kommer til at ske fremadrettet. Det vil jeg gerne slå fast. Der bliver ændret på det, fortæller han til DR.

Kristian Hegaard blev valgt ind i Folketinget i 2019. Han er uddannet jurist fra Københavns Universitet.

Han var næstformand for Retsudvalget og havde flere ordførerskaber - blandt andet som familieordfører, retsordfører og udlændingeordfører.

Sponsoreret indhold