Helt skørt: Så mange kjoler skal Paris Hilton bruge til sit bryllup
Intet mindre end ti kjoler kan gøre det, når den 40-årige Paris Hilton skal op ad kirkegulvet.
Det fortæller den Netflix-aktuelle realitydiva til den amerikanske talkshow-vært Jimmy Fallon, da hun slog et smut forbi "The Tonight Show Starring Jimmy Fallon" tirsdag.
Her fortalte Paris Hilton lidt om, hvad der skal ske til det store bryllup, når hun skal giftes med kæresten Carter Reum, og nej, det bliver bestemt ikke en stille affære.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Paris Hilton er vild med sine kjoler og skuffer sjældent, når hun dukker op til et arrangement. Her er hun fotograferet i april 2021 på vej ind på restauranten Craigs i West Hollywood i Californien. (Foto: MEGA)
- Det kommer nok til at blive en tre-dages-ting. Vi har en masse, der skal ske, siger hun om den helt store bryllupsplanlægning.
Der er mange ting, der skal være styr på, når den store dag skal stå, men én ting er dog allerede på plads, og det er naturligvis kjolerne.
- Masser af kjoler. Nok ti. Jeg elsker at skifte outfits, siger hun til Fallon.
I samme omgang fortæller hun, at kæresten nok ikke kommer til at skifte tøj helt lige så mange gange, som hun skal. Han er nemlig "ikke lige så besværlig".
Artiklen fortsætter efter opslaget...
Og for alle os, der nu sidder og er kede af, at vi ikke har fået en rigtig invitation til Paris Hilton-brylluppet, så bare rolig, der er håb.
"Cooking With Paris"-stjernen er nemlig i fuld gang med at optage en ny realityserie, der blandt andet skal dokumentere det store bryllup.
- Jeg føler bare, at med min dokumentarfilm, "This Is Paris", sluttede det på en måde, der, du ved, var fantastisk, men jeg vil bare gerne have, at mine fans ser, at jeg fandt prinsen på den hvide hest, siger hun.
Paris Hilton er lige nu aktuel med Netflix-serien "Cooking With Paris", hvor hun inviterer sine kendte venner indenfor i et forsøg på at blive bedre til at lave mad. Det skal jo til, når hun om ganske kort tid skal være både hustru og mor.