Kendte22. august 2021

Nynne Larsen efter brud med Robert Hansen: - Jeg har det ikke godt

Reality-stjernen takker sine følgere for opbakningen
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Efter længere tids rygter om, at kendisparret skulle være gået hvert til sit, kunne 25-årige Nynne Larsen onsdag afsløre, at hun ikke længere var sammen med 41-årige Robert Hansen.

I et opslag på Instagram forklarede reality-stjernen, at hun var blevet udsat for vold af sin nu ekskæreste - hvilket var en af årsagerne til bruddet.

- Jeg er så ked af det. Ked af det over, at manden, jeg elsker, kan finde på at gøre de her ting ved mig, fortalte Nynne Larsen til SE og HØR.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/robert_4_0.jpg
 (Foto: Gregers Overvad)

Foto: Gregers Overvad

Her fem dage efter Nynne Larsen offentliggjorde bruddet, deler hun sine tanker omkring de sidste dages opmærksomhed på parret.

- I går var jeg ude for at distrahere mig selv. Men jeg må også erkende, at jeg har det ikke særlig godt. Intet patetisk, men et brud med en kæreste er jo aldrig sjovt uanset årsag, skriver hun i et opslag på Instagram.

- Nogle dage er gode andre er forfærdelige, og jeg prøver at acceptere at det bare er sådan det er lige nu, skriver hun videre.

Men ikke alt har været dårligt, siden hun breakede nyheden.

Nynne Larsen har nemlig oplevet masser af opbakning fra sine 148 tusind følgere.

- Jeg havde aldrig i mit liv drømt om, alt den støtte og respons. Flere hundrede af jer har givet jer tid til at skrive til mig og fortælle jeres historier.

- Jeg har desværre ikke nået at svare alle. - Men jeg læser alle jeres beskeder og er oprigtigt rørt, skriver hun i opslaget.

Nynne Larsen og Robert Hansen offentliggjorde deres forhold i september sidste år.

Reality-stjernen flyttede ind i skuespillerens lejlighed på Frederiksberg, hvor de også havde selskab af Robert Hansens søn Herman.

Sponsoreret indhold