Krimi24. august 2021

Forældrepar dræbte baby: Klemt ihjel med 31 ribbensbrud

Udover en fængselsdom på 14 år, bliver moren også udvist fra Danmark
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bb-92200_0.jpg
 Foto: Jesper Sunesen

Dommen lyder på 14 års fængsel til forældreparret Mohamad-Bager Hussein Al-Jeboury, 35, og Rand Yaseen, 26, for at have dræbt deres seks uger gamle datter. Det stadfæster Østre Landsret.

Pigen døde ved vold ved klemning, og hun havde 31 ribbensbrud ved obduktionen, lyder afgørelsen. Det skriver Ritzau blandt andet ifølge B.T.

Moren og farens motiv for at klemme barnet ihjel, er ifølge rettens dom, at de ikke ønskede babyen. De havde også forsøgt på ulovlig vis at afbryde graviditeten.

Babyen, som blev født tre måneder for tidligt, skulle være blevet udsat for vold på enten Herlev Hospital ellers Rigshospitalet, hvor pigen var indlagt.

Moren er også dømt til udvisning. Faren har dansk statsborgerskab.

Sponsoreret indhold